Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Luksusmaskinen til den enorme plæne
Hvis plænen er enorm, og behovet for komfort er stort, så kunne det være en god idé at sætte kursen mod SP Maskiner i Skanderborg.
Her har de nemlig Ferris' nye græsklipper ZT 800 ISX på programmet, og der er ikke bare tale om en zero-turn maskine med masser af arbejdsglæde.
Der er også tale om arbejdskomfort, som er baseret på den nyeste teknologi og Ferris' egen patenterede affjedringsteknologi.
Overlegen komfort
Systemet er næste generation af uafhængig affjedring, hvilket ifølge producenten giver en overlegen komfort.
Det nye ISX affjedringssystem reagerer på det mest ubarmhjertige terræn, og kombineret med et sæde med høj ryg og justerbare armlæn og skrå fodstøtte, der sikrer god blodcirkulation hele dagen, så er der lagt op til øget arbejdsglæde.
Ud over den uafhængig affjedringsteknologi kommer ZT 800 ISX med trippel klippeteknologi i 132 centimeters bredde, bagudkast, sideudkast og mulching samt kraftig Hydro- Gear transmission.
Motoren er en B&S Commercial serie 27 hk V-Twin, benzinmotor med cyklonluftfilter, og tankkapaciteten er på 22 liter.
Egenvægten er på 520 kilo, og klippehøjden går fra 25 til 127 millimeter.