sonsoreret-indhold

Lyt til artiklen:

Varm din bolig op til færre penge

00:00
Hastighed: ???x
02:44

Abonnementsartikel

Læs med i vores guide, og se, hvordan du kan spare penge på din opvarmning.

Sådan sparer du på varmeforbruget

Der findes rigtig mange forskellige metoder til at opvarme dit hjem, og nogle er mere økonomiske og miljøvenlige end andre. Ved at vælge en billigere løsning, kan du spare rigtig meget på dit årlige forbrug. Derudover er der også andre anbefalinger, du kan følge for at reducere dit forbrug. Derfor bør du blandt andet tænke over:

? Din varmekilde

? Din isolering

? Dit forbrug af varmt vand

Vælg den rette varmekilde til din bolig

Som nævnt er der rigtig mange måder at opvarme dit hjem på, og der er stor forskel på prisen. Nogle af de mere traditionelle opvarmningskilder tæller oliefyret og den hyggelige brændeovn. Begge giver en dejlig, stabil varme, men de er både dyre i brug, og så udsender de mange forurenende partikler, som kan være skadelige for din sundhed.

Et mere moderne valg kunne være at skifte til et pillefyr eller en varmepumpe. Her er tale om langt mere miljøbesparende varmekilder, som endda også er mere økonomiske. At investere i et nyt fyr eller pumpe kan godt være dyrt, men den billigere drift betyder, at du vil tjene beløbet ind igen på længere sigt.

Se din isolering efter i sømmene

Der kan være en stor økonomisk gevinst at hente ved at sikre dig, at din bolig er ordentligt isoleret. Ved manglende isolering kan du opleve, at varmen siver ud gennem utætte vægge, vinduer og tag. Hvis du bor i et ældre hus, vil det især være en god ide at tjekke dine mure og loft igennem og give dem efterisolering, hvis de har brug for det.

Kig også grundigt efter, om dine vinduer trænger til at få skiftet fuger og gummilister, eller om de måske skal skiftes helt ud med moderne energiruder, så du undgår unødvendigt varmetab. Det vil gøre en stor forskel for din varmeregning.

Spar på det varme vand

Det er dyrt at bruge vand, og det koster endnu mere, når der er tale om varmt vand. Du kan dog selv gøre meget for at spare. For eksempel kan du vaske ved så lave grader som muligt - og kun med den præcise mængde vand, der er behov for i vaske- eller opvaskemaskinen. En anden mulighed er at dampe dine grøntsager i stedet for at dække dem med vand, når du koger dem. Gør også altid brug af eftervarmen.