Lyt til artiklen:

Årets energi-gyser: Stiger prisen på træpiller igen?

00:00
Hastighed: ???x
04:20

Abonnementsartikel

For ejere af træpillefyr er 2022 et rent gyserår. Krigen i Ukraine og de efterfølgende sanktioner mod Rusland har fået priserne på træpiller til at gå amok.

Hertil kommer en voldsom stigning i prisen på el.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

På få måneder er prisen blevet fordoblet, så det i dag er svært at finde en palle træpiller til under 4.000 kroner.

Det store spørgsmål er så: Er der en chance for, at priserne falder? Eller endnu værre, måske stiger de ligefrem.

Fritidsmarkedet har lavet en rundspørge til spillerne på markedet, og svarene er ikke opløftende.

Varierende meninger

Hos KSM Stoker, der har forhandlet pillefyr i mange år og derfor har et indgående kendskab til markedet, lyder svaret fra direktør Jens Mogensen.

- Der er lidt varierende meninger, om hvorvidt at priser vil falde igen. Nogle forventer, at prisen falder en lille smule, andre tror, at den forbliver på det nuværende niveau. Men så lang tid at prisen på olie bliver deroppe, så bliver træpillerne også.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Selv om priserne lige nu er høje, ser Jens Mogensen ikke helt sort på situationen.

Sådan finder du de billigste træpiller lige nu

Se også:

Sådan finder du de billigste træpiller lige nu

- Det har altid været sådan, at hvis olien steg meget, så stiger træpillerne også meget. Sådan har det været de sidste 25 - 30 år. Så lang tid, at folk kan spare 50 procent ved at bruge alternativenergi, så giver det stadigvæk mening at fyre med træpiller.

Det gør selvfølgelig ondt for de kunder, der er vant til at købe træpiller til 1.800 kroner per ton, og nu skal de give det dobbelte. Men det gør jo mindst lige så ondt på dem, der plejer at købe gas, siger han.

Stiger igen til efteråret

Hos Verdos Heatlets har prisen for træpiller et fast leje lige nu, men ifølge biomassechef Henrik Nørbo Mosegaard kommer det ikke til at fortsætte.

- Nu er vi der, hvor vi er. Jeg tror, vi er der et stykke tid endnu. Men resten af året får vi flere stigninger. Men de vil ikke være så voldsomme, som de har været, siger Henrik Nørbo Mosegaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og selvom det er umuligt at spå om resten af årets udfald, er der en tydelig tendens, som biomassechefen gør opmærksom på i forbindelse med prisen på træpiller:

- Vi tror ikke på prisfald. Tværtimod kan det stige mere. Der kommer mindre mængder træpiller, og der er en stigning i niveauet. Mange kraftværker bruger træpiller til at producere strøm, og de bruger mere. Efterspørgslen er steget. Det skaber problemer, siger Henrik Nørbo Mosegaard.

rich-media-5
Mens 400.000 husstande i august har modtaget en varmecheck fra staten på 6.000 kroner, er der ingen udsigt til hjælp til folk med pillefyr. Foto: Colourbox.

Gætter på højere priser

Også hos Ewers Energi har prisen på træpiller stabiliseret sig den seneste måned. Men tidspunktet på året spiller også en rolle, lyder det fra deres salgsdirektør Carsten Jensen.

- Prisen er relativt stabil lige nu. Forbruget er heller ikke særligt stort, fordi temperaturerne er gode. Vi har varer på lager, og vi er ude at sælge til levering til august, september og oktober til de nuværende priser, siger han.

Men når temperaturen falder igen, og fyringssæsonen kommer, kan priserne ændre sig, er forventningen hos Ewers Energi. I den forbindelse har krigen i Ukraine også en indvirkning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Når vi så kigger på forsyningssituationen, så bliver det lidt stramt. Der er kommet mange træpiller ud af Rusland. De kommer ikke til den kommende sæson, så vi skal finde nye leverandører. Og der er udbuddet ikke så stort, som det har været tidligere, siger Carsten Jensen og fortsætter:

- Når udbuddet ikke er så stort, så kan vi godt se prisstigninger til fyringssæsonen til efteråret. Set fra min stol, er det højere priser, forbrugerne går i møde. Men det er lidt gætværk.

Som en glaskugle

Hos Biobrændselsforeningen, der er er en brancheforening for danske virksomheder, som har tilknytning til biobrændselsmarkedet forventer man, at der formentlig vil komme små prisstigninger i efteråret. Men det afhænger af efterspørgsel og udbud, lyder det fra bestyrelsesformanden.

- Det er som at kigge ind i en glaskugle. Vi har selvfølgelig en idé om, hvor markedet bevæger sig hen. Lige nu er der ro på efterspørgslen på grund sommervarmen og de høje priser. Vi regner med mindre prisstigninger til næste år, men de vil formentlig ikke være lige så voldsomme, som hidtil, siger han.