sonsoreret-indhold

Lyt til artiklen:

Ryk hyggen udendørs med lækre loungemøbler

00:00
Hastighed: ???x
02:24

Abonnementsartikel

Læs med og få gode tips til, hvordan du kan udnytte sommeren maksimalt.

En udendørs sofa kan lyde lidt mærkeligt, hvis man ikke kender til konceptet. Tidligere var havemøbler blot et bord og simple stole, men de senere år er der sket en revolution inden for møbler til haven.

En sofa til haven

En udendørs sofa er en sofa, hvor selve konstruktionen er fremstillet af materialer, der kan tåle at stå ude. Her er der meget ofte tale om polyrattan, som er en slags plast, der flettes, så det minder om peddigrør og altså får et hyggeligt og naturligt look. Polyrattan er særdeles vejrbestandigt, og netop derfor er det så velegnet til havemøbler.

Sofahynderne er af stof og skum, og i modsætning til sofaens konstruktion er disse ikke vejrbestandige, så dem må man tage ind, når man ikke bruger dem. Alternativt kan man anskaffe et overtræk til at dække sofaen med, så hynderne ikke bliver våde, hvis det regner eller havens dyr finder på at lave narrestreger.

Med en udendørs sofa kan man have et både flot og ikke mindst særdeles behageligt udemiljø, man kan nyde hele sommerperioden. I en udendørs sofa kan man sidde godt, og en flot sofagruppe er ideelt til når der kommer gæster. Også når du blot selv trænger til at slappe af og nyde at kunne være udenfor er det dejligt med gode møbler.

At have et godt sted at sidde, når man kommer hjem fra arbejde og har brug for at koble af med sit strikketøj, et ugeblad eller måske at tjekke Facebook eller dagens aktiekurser, kan være meget værd. Sommeren er kort, og det gælder om at nyde den, så fremfor at slænge sig i sofaen i stuen, kan man altså gøre det i den udendørs sofa.

Til den udendørs sofa kan man med fordel overveje også at anskaffe et sofabord, så man har et sted at sætte sin kaffekop eller måske endda servere et lille måltid.

En udendørs sofa kan være aktuel både i villahaven, på rækkehusets terrasse eller på en stor altan. Udendørs sofaer findes i flere størrelser, og om man skal vælge en stor eller lille afhænger af dels af, hvor meget plads man har til rådighed, men også hvor meget siddeplads man har brug for. Man kan også med fordel tænke på, om det ser pænt ud, hvis møblementet fylder hele altanen eller terrassen.