Lyt til artiklen:

Ny vandrerute er Europas bedste

00:00
Hastighed: ???x
02:19

Abonnementsartikel

En ny vandrerute i de statslige naturområder ved Høje Møn er kåret som Europas bedste, ifølge det tyske vandreinstitut, Deutsches Wandersinstitut.

Det skriver Naturstyrelsen

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vandreruten, der blev indviet 21. juni i år, går under navnet 'Klintekongens Rige' og strækker sig over 14,5 kilometer.

Der er mere end 600 såkaldte 'Premium Vandreruter' i mere end ti lande, som i løbet af årene er blevet certificeret gennem det tyske system - her topper ruten på Møn listen med 101,5 oplevelsespoint.

Orkideer, vandrefalke og forplejning

At Klintekongens Rige er kåret til den bedste vandrerute i Europa, hører der en række begrundelser til.

Med de mange naturtyper undervejs, herunder kalk-overdrev, urørt skov og den op til 128 meter høje klintekant samt stranden foran klinten med fossiler, er naturen på ruten meget afvekslende.

Uddød urskovssvirreflue fundet

Se også:

Uddød urskovssvirreflue fundet

Ligeledes skiller floraen og faunaen på ruten sig også ud ved, at der i foråret og i løbet af sommeren er orkideer på Møns Klint, ligesom verdens hurtigste fugl, vandrefalken, også holder til i området.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ruten ved Møns Klint leder også forbi en række kulturhistoriske steder. Det indbefatter den romantiske have ved Liselund og Danmarks ældste forsvarsanlæg Timmesøbjerg fra bronzealderen.

Nu kan du gå Silkeruten

Se også:

Nu kan du gå Silkeruten

Hele vandringen foregår på stier, der snor sig gennem landskabet, hvor nye udsigter, oplevelser og rastemuligheder i form af opsatte bænke og væltede træstammer venter.

Med i vurderingen tæller også, at der forplejningsmuligheder undervejs. Der er ingen grund til sult eller tørst, hvis maden hjemmefra er glemt.

Endelig trækker det også op, at Klintekongens Rige byder på Danmarks vildeste og stejleste 'bjerglandskab'. Det indbefatter blandt andet 477 højdemeter og næsten tusind trappetrin i løbet af ruten.

En hel dag eller to

Naturstyrelsen anbefaler at sætte en hel dag af til at gennemføre Klintekongens Rige. Det er også muligt at dele ruten i to, hvor overnatning kan ske på et af områdets mange overnatningssteder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Desuden er ruten skiltet for at undgå, at vandrere farer vild.

Vandreruten Klinteskovens Rige er blevet til i et samarbejde mellem Naturstyrelsen og Geocenter Møns Klint.