Lyt til artiklen:

Robotplæneklippere hylder Mars-kollega

00:00
Hastighed: ???x
03:39

Abonnementsartikel

Kærligheden til teknik er stor hos Husqvarna, der er markedsleder inden for robotplæneklippere, og virksomheden har derfor besluttet at give den sekshjulede marsrobot med navnet Curiosity den fødselsdagsfejring, den fortjener.

I anledningen af Curiositys 10-års fødselsdag på Mars har Husqvarna opdateret over 100.000 robotplæneklippere til den 5. august at synge Happy Birthday.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fra et kor af robotter på Jorden lyder det til den mest ensomme robot i universet: Tillykke med fødselsdagen!

Curiosity er den største og mest avancerede robot, der nogensinde er sendt til Mars. På dens første fødselsdag i 2013 blev den konstrueret til at synge Happy Birthday - for sig selv.

For at spare på robottens batterilevetid har dens fødselsdage siden hen passeret uden fejring. Men i år bliver det anderledes.

Husqvarna har nemlig udviklet et nyt program til robotplæneklipperne af serien Automower, der gør det muligt for dem at synge Happy Birthday.

Opdateringen er tilgængelig for i alt 100.000 Automower af modellerne 405X, 415X og 435X AWD. Initiativet er drevet af Husqvarnas lange historie inden for teknik og innovation, hvor robotplæneklippere har spillet en vigtig rolle i virksomhedens succes.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Hos Husqvarna er vi en stor gruppe af teknologinørder og ingeniører, og nogle gange tester vi ny teknologi, bare fordi det er vores passion. På robotplæneklipperen Automower har vi det her alarmmodul, som vi begyndte at lege med for at se, om vi kunne lave noget sjovt. I mellemtiden hørte vi om marsrobottens fødselsdag - og derfra blev ideen født. For os er dette en måde at hylde NASAs store ingeniørarbejde ved at lade vores robotplæneklippere fejre en anden robot. For ingen skal synge Happy Birthday for sig selv, fortæller Björn Mannefred, Robotics Software Manager hos Husqvarna.

Alarmsystem som sangstemme

Teknologien, som får plæneklipperne til at syge, er baseret på Automower robotplæneklipperens eksisterende alarmsignal.

I dette tilfælde bruger Husqvarna integrationsplatformen IFTTT til at sætte plæneklipperne i stand til at synge Happy Birthday. Husqvarna har arbejdet med IoT og eksterne tredjepartsløsninger i årevis, for eksempel sammen med Google Home, Amazon Alexa og IFTTT.

- Vi har i lang tid arbejdet på at bygge en infrastruktur, hvor forskellige moduler kan tilføjes og kombineres til vores robotplæneklippere for at skabe nye og innovative løsninger til vores kunder. I forbindelse med Curiositys fødselsdag var alle byggestenene der allerede. Og da vores robotter på Jorden er så elskede og så meget en del af familielivet, tænkte vi, at vi ville udvide den kærlighed helt ud i rummet siger Linda Lindqvist, Robotics Produktchef hos Husqvarna.

Sådan kommer din robot med

Forbrugere med en Automower robotplæneklipper vil få besked om opdateringen via Husqvarna Automower Connect-appen, hvor de får muligheden for at installere opdateringen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forbrugerne kan så beslutte, om deres plæneklippere skal være med i koret eller ej. Hvis de accepterer, vil Automower robotplæneklipperen automatisk begynde at synge den 5. august kl. 12.00, 15.00 og 18.00 (lokal tid), som en hyldest til Curiosity på dens 10-års jubilæum på Mars.

I Danmark er der i alt 4.491 robotplæneklippere, som kan modtage opdateringen og dermed synge fødselsdagssang.

Efter Curiositys fødselsdag vil Husqvarna gøre Happy Birthday-sangen permanent tilgængelig for ejere af de tre Automower-modeller. Det sker fra begyndelsen af september for at tilføje en ekstra glæde til f.eks. familiefødselsdage.