Lyt til artiklen:

To storkeunger har fået sporingsudstyr på

00:00
Hastighed: ???x
02:09

Abonnementsartikel

Med lift fik forskere fra Statens Naturhistoriske Museum sat GPS'er på to ud af de tre storkeunger, som holder til i storkereden i Jejsing.

Det skriver Jydske Vestkysten

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

I alt tog det omkring halvanden time at påmontere en GPS på ryggen af hver unge. Det fortæller nabo til storkereden og medvirkende i seancen, Henning Schmidt Andresen, til mediet.

- GPS'erne er temmelig dyre. Man sætter dem på, for at forskere kan få oplysninger og data omkring storkens adfærd, siger Henning Schmidt Andresen til Jydske Vestkysten og fortsætter:

- Blandt andet er det vigtigt at finde ud af, om der er tale om en såkaldt øststork eller veststork. Det vil sige, om de trækker vestpå mod Portugal og Spanien, eller om de trækker østpå til Afrika.

Følg med via app

Dog er det ikke kun forbeholdt forskerne at følge storkeungernes færden. Det kan alle, fortæller Henning Schmidt Andresen:

- Man kan downloade den app på telefonen, der hedder "Animal tracker". Der kan man se, hvor storkene befinder sig, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I begyndelsen vil der dog ikke være meget aktivitet, da storkeungerne endnu ikke er fløjet fra reden i Jejsing.

- De (storkeungerne red.) kan ikke flyve endnu, men når de kan flyve, så er der mulighed for at følge med, hvor de befinder sig, siger Henning Schmidt Andresen.

Ekstremt præcise

GPS-senderne på ryggen af storkene er ifølge Henning Schmidt Andresen ekstremt præcise og henviser til, hvordan sådan en GPS gjorde det muligt at lokalisere to døde storke i Danmark og i Afrika.

GPS-senderen, som de to storkeunger i Jejsing har fået på, er dog også et indgreb i naturen, medgiver han.

- Selvfølgelig er det et indgreb. Der er da også nogen, som er imod det. Men man gør det for at finde ud af, om vi mennesker gør de rigtige ting over for storken, siger han og understreger:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Og det er altså ikke en stor GPS. Det er en lille rygsæk, den får på.