Lyt til artiklen:

Flere vil bo tættere på naturen

00:00
Hastighed: ???x
02:01

At bo tæt på skov og anden natur er i år kun overgået af at bo tæt på indkøbsmuligheder, viser en spørgeundersøgelse fra Home.

Der er flere danskere, der vil bo med naturen tæt på end før corona.

Det oplyser mæglerkæden Home i en pressemeddelelse.

Udsagnet viser sig i mæglerkædens flyttebarometer, der er gennemført blandt 2.000 danskere af analyseinstituttet YouGov.

Siden 2020 er andelen af danskere, der prioriterer at bo tæt på skov og natur steget for 30 procent til 36 procent. Det er en statistisk signifikant fremgang, lyder det fra Home i meddelelsen.

Ønsket om mere natur

I spørgeundersøgelsen har mæglerkæden spurgt respondenterne om, hvad der betyder mest for hjemmets beliggenhed. Her var der mulighed for at vælge op til tre ting blandt 12 udvalgte ønsker.

At bo tæt på skov og anden natur er i år kun overgået af at bo tæt på indkøbsmuligheder, fremgår det af spørgeundersøgelsen fra Home.

80.000 kvadratmeter vild park på vej

Se også:

80.000 kvadratmeter vild park på vej

- Skov og natur har længe været blandt de største flytteønsker, men coronatiden har kun skruet op for de "grønne" ønsker hos danskerne, der både har søgt ud i naturen og er flyttet efter naturen.

Det fortæller senior kommunikationskonsulent Michael Dalsager i Home, der også er talsperson i mæglerkæden, i meddelelsen.

En voksende tendens

At der er flere, der vil bo tættere på naturen, er ikke kun en tendens i undersøgelsen fra Home.

Eksempelvis er der også flere, som har bosat sig i mere landlige kommuner væk fra de større byer, ligesom der også er mange, som erhvervede sig et sommerhus i løbet af coronatiden.

Råd til at fremme biodiversiteten i haven

Se også:

Råd til at fremme biodiversiteten i haven

I undersøgelsen fremgår det, at betydningen af haven er vokset i byerne. Faktisk er det, at have en have blevet det vigtigste parameter, når det kommer til hjemmets kvaliteter.

- Man kan sagtens tolke natur- og haveønskerne som to sider af samme sag. Vi prioriterer at komme ud og få grønt under fødderne og blå himmel over hovedet. Skal vi ikke bare kalde det en af de bedre bivirkninger ved corona, siger Michael Dalsager.