Lyt til artiklen:

Biolog gør sjældent fund

00:00
Hastighed: ???x
01:43

Abonnementsartikel

Det var lidt af et tilfælde, at biolog Rasmus Kruse Bro stødte på en orkidé, der normalt ikke er at finde i den fynske natur, da han i forbindelse med et andet ærinde var i Hans Rasmussens Have.

Ved nærmere eftersyn og med sparring fra en kollega fandt biologen frem til, at der er tale om den sjældne orkidé ved navn Pupur-Gøgeurt, som ifølge biologen umiddelbart ikke er set på Fyn før.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det oplyser Faaborg-Midtfyn Kommune i en pressemeddelelse.

- Som biolog, så har man lidt svært ved at skjule sin begejstring, når man gør sådan et fund, udtaler Rasmus Kruse Bro i meddelelsen.

Fredet plante

Da Faaborg-Midtfyn Kommune indviede legepladsen i Hans Rasmussens Have tilbage i 2019, var det blandt andet med fokus på at skabe mere vild natur i parken omkring legepladsen.

Eksempelvis betyder det, at græsset i parken ikke bliver slået helt så ofte, hvilket biologen tror er årsag til, at Purpur-Gøgeurten har fået mulighed for at vokse op i Hans Rasmussens Have.

Sjælden sommerfugl for denne landsdel er set på lokal slette

Se også:

Sjælden sommerfugl for denne landsdel er set på lokal slette

I den forbindelse understreger Rasmus Kruse Bro, at den sjældne orkidé er fredet og derfor ikke må blive plukket.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Et nordjysk frø?

Fundet er sidenhen også blevet delt med Det Grønne Råd i Faaborg-Midtfyn Kommune, som Erik Ehmsen sidder i som repræsentant for Friluftsrådet i kommunen.

- Det var ret stort at få lov til at se den. Den er for at sige det mildt ret sjælden, især når man kommer syd fra Nordjylland, siger Erik Ehmsen og fortsætter:

- Så frøet må sandsynligvis være kommet et sted fra det nordjyske. Jeg ved, den er registreret et par steder længere nede i Jylland, men jeg er ret sikker på, den ikke er blevet spottet på Fyn tidligere.