Lyt til artiklen:

Husk at klippe, beskære og luge

00:00
Hastighed: ???x
02:23

Abonnementsartikel

Forsvinder skiltene, stierne eller fortovet i et virvar af grene, er det på tide at finde hækkesaksen frem og tæmme beplantningen.

Således lyder påmindelsen fra flere kommuner i sommermånederne.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Ligesom man skal sørge for snerydning på fortovet langs ens grund, har man som grundejer også pligt til at beskære buske, læhegn, træer med mere - også selvom man bor langs offentlige stier eller mindre offentlige veje.

Det fortæller afdelingschef for Teknik & Miljø i Vejen Kommune, Peter Hansen, i en meddelelse fra kommunen.

Grundejere har lovmæssig pligt til at klippe hæk, træer og anden bevoksning, herunder ukrudt, for at sikre, at færdsel på henholdsvis veje, stier og fortove kan ske uhindret.

Haveejere slipper haverne fri

Se også:

Haveejere slipper haverne fri

Sker det ikke, sender kommunen i første omgang en påmindelse om at klippe beplantningen. Hjælper det ikke, følger et påbud med en dato for, hvornår arbejdet skal være udført.

Derefter gør kommunen arbejdet på grundejerens regning, såfremt arbejdet stadig ikke er udført.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Af den grund lyder opfordringen fra kommunen at klippe ind til skel, hvilket typisk er nødvendigt mere end én gang om året.

På landet og i byen

Også Holstebro Kommune minder grundejere i byerne såvel som på landet om at klippe beplantningen, sådan at det er muligt at holde vejene ved lige, og at eksempelvis forsyningsselskaberne frit kan komme til lysmaster, brandhaner og andet forsyningsudstyr.

I byen betyder det generelt, at vejskilte og signalanlæg skal være synlige og fri for grene. Ligeledes skal beplantningen være 2,75 meter over fortov, tre meter over stier og fire meter over vejbanen.

rich-media-4
Vejskilte og signalanlæg må ikke forsvinde ind i hækken. Genrefoto: Colourbox.

Som grundejer på landet er det derimod vigtigt at være opmærksom på, at frihøjden over vejbanen og rabatten er minimum fire meter, og at der minimum er 1 til 1,5 meter fra beplantningen til vejbanen.

I samme ombæring gør kommunen opmærksom på, at beplantning i grøfter skal skæres tilbage til bagkanten af grøften.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Råd til at fremme biodiversiteten i haven

Se også:

Råd til at fremme biodiversiteten i haven

Holstebro Kommune er også i gang med at beskære på kommunale arealer, hvor sikkerheden tilsiger det. Andre steder undlader kommunen at beskære for at sikre størst mulig biodiversitet.

Når det er tid til, at hækkesaksen skal frem, er det i øvrigt vigtigt at være opmærksom på, at der kan leve dyr i beplantningerne, herunder nogle fuglearter der ynder at bygge rede i de tætvoksende hække.