Lyt til artiklen:

600 kvadratmeter wellness for heste

00:00
Hastighed: ???x
02:21

Abonnementsartikel

Et stort wellness-område med blandt andet spa, vandløbebånd, vibrationsgulv samt plads til at håndgræsse og rulle sig.

Det er, hvad de 1.200 heste, som opholder sig på stævnepladsen under VM i ridesport i Herning har udsigt til under mesterskaberne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det oplyser ECCO FEI World Championships Herning 2022 i en pressemeddelelse.

Hestenes velbefindende er i høj grad et fokusområde under det igangværende VM i Herning, og som en del af dette fokus, er der skabt et stort wellness-område i "Store Ring" på Landsskuepladsen i staldområdet.

Aqua-trænere står klar

Udover at ligge tæt på staldene, ligger det store wellness-område på 600 kvadratmeter, som bliver kaldt NC Horse Trainer Wellness Area, også tæt på træningsbanerne.

I området står fire erfarne aqua-trænere klar til at hjælpe ryttere og hestepassere med at udføre den optimale behandling for hestene.

rich-media-2
Ryan Torkkeli fra Canada med hesten Sternenwanderer i NC Horse Trainer Wellness Area. Foto: Herning2022/Kim Lundin.

Ligeledes opsætter firmaet Horse-Trainer flere af deres trænings- og rehabiliteringsmaskiner i wellness-området.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Blandt andet indbefatter det den nyeste model af Aqua-træneren Horse-Trainer Sport, som også giver mulighed for træning i Hydro SPA ved hjælp af nedkølet vand og lufttryk.

Hertil kommer to SPA med med nedkølet vand tilsat epsomsalt og lufttryk samt to Horse-Trainer Relax-vibrationsgulve, som hjælper hesten med hurtigere at udskille mælkesyren.

Højteknologisk behandling

Det er Nicole Christiansen fra NC Horse Wellness og Norman Nielsen fra Horse-Trainer, som i samarbejde tilbyder denne ekstra service under VM i Herning.

Områder tilbyder også en moderne højteknologisk, bioenergetisk scanning ved brug af photobiomodulation og infrarødt lys.

Behandlingen fra NC Horse Wellness hedder Equusir Best Box.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-5
Wellness-området er 600 kvadratmeter stort. Foto: Herning2022/Kim Lundin.

- Maskinen måler og analyserer cellekommunikationen i hestens krop og finder via dette eventuelle blokeringer. Herefter kan vi behandle via lysterapi, siger Nicole Christiansen og fortsætter:

- Det næste som sker er, at vi laver en opfølgende scanning for at se, hvordan hesten har reageret på behandlingen og følger forbedringerne i cellekommunikationen, som efter terapien starter en selvhealing.

VM i ridesport begyndte 6. august og løber frem til 14. august 2022.