Lyt til artiklen:

Brdr. Holst Sørensen klar med endnu en elektrisk minilæsser fra Giant

00:00
Hastighed: ???x
01:34

Abonnementsartikel

Brdr. Holst Sørensen ved Obbekær er klar til at levere den nyeste fuldelektriske minilæsser fra hollandske Giant. G2700E-modellen udkommer med endnu større løftehøjde og løftekapacitet end de andre maskiner i G2200E-modellerne, skriver forhandleren.

Den nye model har ligesom de andre modeller også Lithium-ion batteri, med mindre vedligeholdelse, længere levetid og hurtigere opladning end traditionelle blybatterier.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Ifølge forhandleren kombinerer G2700E-modellen det bedste fra begge verdener til en knækstyret læsser. G2700E vil også komme i den populære X-tra version, med en tippelast på 2650 kilo. Trækkraften er 12.500 N, og med de tre kørestillinger kan man vælge mellem hastighederne 0-5, 0-12 og 0-20 kilometer i timen.

Forhandleren skriver, at den emissionsfrie maskine er ideel til indendørs opgaver og på byggepladsen. Samtidig er den lydsvage driftsmotor med til at give et bedre arbejdsmiljø.

- Vi oplever fortsat en voksende efterspørgsel på elektriske maskiner. De første kunder har allerede prøvekørt den nye elektriske model. Det glæder os derfor at kunne tilbyde endnu en elektrisk variant, med større kræfter til vores Giant forhandlere og lokale kunder, skriver Brdr. Holst Sørensen.