Lyt til artiklen:

Multifunktionel traktor til smalle passager

00:00
Hastighed: ???x
01:35

Abonnementsartikel

Det er en smal sag for Farmtrac 26 at køre mellem træer, som eksempelvis kunne være juletræer - og dem står der en del af på Langesømessen, hvor Vinderup Maskiner for nyligt var med på messe.

- Vi havde den her bitte maskine med, som både kan fås som hydrostatisk, og den kommer også som elmodel med kabine og frontlæsser. Så den er fuldstændig komplet kan man sige, fortæller sælger hos Vinderup Maskiner Bjarne Kristensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lige præcis denne model har 26 hestekræfter, men den kommer også i andre varianter op til 130 hestekræfter, fortæller sælgeren.

Farmtrac 26 Mekanisk 4WD har en trecylindret Mitsubitshi stage 5 motor og Synkromest 9+3 mekanisk gearkasse. Derudover har traktoren en løftekapacitet på 800 kilo.

Ni gear

Traktoren udmærker sig blandt andet ved antallet af gear, og ved placeringen af noget af teknikken på traktoren.

- Vi ligger med ni gear, hvor de fleste andre har seks gear. Og vi har gearstangen til at sidde ovre i skærmen, som gør, at du har fri passage i midtergangen, siger Bjarne Kristensen.

rich-media-2
Den smalle traktor har en løftekapacitet på 800 kilo. Foto: Tina Camilla Moesgaard.

Derudover kommer der også en række redskaber til frontlæsseren på traktoren, herunder pallegafler, siloklo og skovl.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den blå Farmtrac-traktor er en del af første sending, men flere er allerede på vej, da de første er blevet solgt.

- Det er en multimaskine, der kan bruges til mange ting, og der er stor interesse for dem, slutter Bjarne Kristensen.