Lyt til artiklen:

Rekordsalg for Store Hestedag

00:00
Hastighed: ???x
02:20

Abonnementsartikel

Når Store Hestedag atter byder velkommen på Dyrskuepladsen i Roskilde vil der være fyldt med heste og hunde, masser af shows, clinics og konkurrencer i alt fra kæphestespring til trøffelsøg.

Ikke overraskende er arrangørerne glade over, at alle stande i år er udsolgt, og at der er tale om et rekordsalg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er i år 18. gang, at Store Hestedag slår portene op til to dage med arrangementer med blandt andet hesteshows samt det store hundeprogram, og i år er tilmeldt mere end 1.000 heste og 800 hunde.

Som altid på Store Hestedag er der plads til alle heste. Store som små, racer som blandinger, unge som gamle. arrangørerne er det vigtigt, at det skal være sjovt at have sin hest med, og at publikum synes, at shows og aktiviteter er spændende og underholdende.

Konkurrencer, shows og clinics

Store Hestedag byder på konkurrencer indenfor spring, dressur, voltige, Grooming, Mounted Games og Mountain and Moorland (engelske racer), og så er der traditionen tro finale i Store Hestedags Cup'en terrænspring om lørdagen.

Et af til årets store navne i Agria ring 1 er de internationalt kendte hestetrænere Marie Desodt og Charly Feurier fra Frankrig, som vil vise ridekunst i særklasse.

Ligesom i de tidligere år vil der igen i år blive afholdt en lang række bedømmelser i løbet af dagene, og der vil være spændende foredrag og clinics.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Blandt andet kommer Prinsesse Nathalie søndag og deler ud af hendes store erfaring som dressurrytter og landsholdstræner på eliteniveau igennem mange år. Nathalie fortæller om grundridningens vigtighed for alle i ridesporten.

Desuden er smedene i år kommet tilbage og afholder et brag af en smedekonkurrence.

Stort hundeprogram

Har man selv hund derhjemme, kan den tages med og blive introduceret til mange spændende sportsgrene for hunde.

Derudover kan man lære, hvordan hunden skal plejes og klippes. Man kan også få bedømt hunden eller besøge hundeværkstedet og lave hundekiks, legetøj og meget mere.

Et andet arrangement er arrangeret af Foreningen Ulvetid. De holder et spændende foredrag om myter om ulve, og giver et bud på, hvordan vi kan leve i fredelig sameksistens med ulven i Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Store Hestedag finder sted i weekenden den 3 - 4. september på Dyrskuepladsen, Darupvej 19, 4000 Roskilde.