Lyt til artiklen:

Ny elektrisk Spider klarer skråningerne

00:00
Hastighed: ???x
01:35

Abonnementsartikel

Den tjekkiske producent af skråningsklippere Spider er klar med en ny elektrisk udgave af den populære maskine.

Spider E-cross Liner er navnet, og den havde den danske forhandler Nellemann Machinery medbragt på messen Maskiner under Broen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Maskinen har en klippebredde på 61 centimeter og en klippehøjde mellem 4-10 centimeter. Den kan klippe skråninger med en stigning på op til 35 grader.

rich-media-2
Spiders skråningsklippere produceres i Tjekkiet. Foto: Tim Søgaard.

Maskinen har to elektriske motorer. En til at drive maskinen og en til at betjene plæneklipperen. 2800 W AC-motoren driver plæneklipperen, og 1500 W AC-motoren driver maskinen gennem et fælles lithium-ion-batteri på 50,4 volt. Det tager syv timer at oplade skråningsklipperen, og den har en driftstid på syv timer afhængigt af terræn.

Skråningsklipperen er firehjulstrukket og har 360 graders drejning på alle fire hjul. Maskinen har også glidestyring/zero turn-funktion, som gør det muligt for plæneklipperen nemt at dreje rundt om sin egen lodrette akse, når det ønskes.

rich-media-3
Alle Spiders modeller er fjernstyrede. Foto: Tim Søgaard.

Salgskonsulent hos Nellemann Machinery Tom Larsen fortæller om skråningsklipperne fra Spider, at de er opbygget rent mekanisk. Det vil sige, at der stort set ingen hydraulik er på maskinerne, og det er en fordel.

- Det betyder, at du i princippet får mere ud af de heste, du har, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I videoen herunder kan du se en af de andre Spider-modeller i aktion.