Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Øresygdomme forekommer oftere hos kaniner med hængeører
Der er en tydelig sammenhæng mellem ørelidelser og kaniner med hængeører, viser et nyt svensk studie.
Det oplyser Dyrenes Beskyttelse.
Bag studiet står kaninvelfærdsforeningen i Sverige i samarbejde med Animallogos dyreklink i Stockholm, hvor 101 kaniner, der har været ved dyrelægen med andre lidelser, er blevet undersøgt for øresygdomme.
For de undersøgte kaniner med hængeører havde 64 procent af dem sygdomme relateret til ørerne, som deres ejere ikke havde opdaget.
Modsat havde 5,9 procent af de undersøgte kaniner med stående ører de samme sygdomme relateret til ørerne.
Årlig sundhedsundersøgelse
Sveriges kaninvelfærdsforenings håb med undersøgelsen er, at kaninejere bliver mere opmærksomme på risikoen ved at have kaniner med hængeøre og derfor sørger for at få tjekket deres kaniners ører oftere.
Samtidig håber foreningen, at der vil blive prioriteret forskning indenfor området for at få en bedre forståelse af kaninerne med hængeører.
Den holdning bliver bakket op af Dyrenes Beskyttelse, som ser mange kaniner med hængeører på organisationens internater.
- Kaninejere skal blive langt bedre til at få deres kaniner til en årlig sundhedsundersøgelse hos dyrlægen, siger familiedyrchef hos Dyrenes Beskyttelse, Jens Jokumsen og fortsætter:
- Det er helt afgørende for kaninernes velfærd, at de ikke lever med eksempelvis kroniske smerter i ørerne. Den hyppige forekomst hos de svenske kaniner kan sagtens afspejle en lignende situation hos danske kaniner.
Af den grund understreger Dyrenes Beskyttelse, at hyppigere sundhedstjek ved dyrlægen og generelt opmærksomhed på at tjekke sin kanins ører vil hjælpe meget.