Sank frø nu og få glæde af dem i haven til næste år

Med efterårets komme er det ved at være sidste udkald for at nyde sæsonens sidste blomster, inden de visner, og det snart brune løv dækker dem til.

I den forbindelse har Danmarks Naturfredningsforening udarbejdet en guide til at sanke planternes sidste frø, sådan at haveejere, bier og sommerfugle kan sikre sig et glædeligt gensyn til næste år.

Gå efter biernes favoritter

Find de planter, som hen over sommeren har tiltrukket planter, bier og sommerfugle, og tag med fordel deres frø. Det gælder blandt andet flere arter af storkenæb, som er i vilde og i dyrkede udgaver.

Kig efter "næbbene" der er tilbage - i bunden sidder frøene, hvis de ikke er tabt. Alternativt kan det være muligt at finde frøene på jorden under planten.

Se også:

Råd til at fremme biodiversiteten i haven

Et andet eksempel er merian, som både vokser vildt og i haven. Merians frø er meget små og drysser ud af de visne blomsterstande.

Også akeleje tiltrækker bier - og særligt humlebier. De visne frøstande er fulde af små, birkeslignende frø. Tag dem og tør dem, så de ikke går til i fugt.

Hvis frøstanden "rasler" ved plukning af akeleje, er frøene fine og tørre. Derfor kan frøene blive drysset direkte ud til der, hvor planten skal stå næste år.

Gråbåndet bredpande, Orange høsommerfugl, Dværgblåfugl, Argus blåfugl, Foranderlig blåfugl og Almindelig blåfugl har alle almindelig kællingetand som værtsplante.

Se også:

Haveejere slipper haverne fri

Almindelig kællingetand hører til ærteblomstfamilien, hvor frøene befinder sig i bælgen. Når bælgen er sort og tør, er frøene klar til at blive sanket.

Få gavn af naturens fryser

Såkaldte kuldekimere er frø, der kræver kulde for at spire - og det er især flerårige, der er kuldekimere. Det betyder, at frøene kræver en periode med kulde og derefter varme for at spire.

I naturen er kuldekimere i dvaletilstand, når de løsner sig fra moderplanten i efteråret. Dvaletilstanden bliver kun ophævet, når frøene bliver udsat for kulde i løbet af vinteren.

Se også:

Sådan beskærer du frugttræer og bærbuske i sensommeren

Det er en slags beskyttelse, der sikrer, at frøene ikke spirer om efteråret for så at dø, når frosten sætter ind. Når det bliver lunt om foråret spirer frøene, og den lille spirende plante kan klare sig.

Anbefalingen er derfor at så frøene allerede nu, sådan at de får gavn af "naturens egen fryser" i vinterens løb.

Bliver blomsterfrøene sået i foråret er der risiko for, at de ikke vil spire - medmindre de får et par dage i en fryser.

Så frøene øverst

De fleste frø, som bliver sanket, er lysspirende, hvilket betyder, at frøene ikke må blive dækket til med jord. I stedet skal de blive trykket så meget, sådan at frøene får god kontakt med jorden.

Se også:

Højsæson for pindsvineunger er begyndt

Det gælder blandt andet meget små frø fra eksempelvis valmuer, primula, merian og akeleje.

Er ønsket at så en blomstereng, så bland de små frø med sand, hvilket gør frøene lettere at sprede ud.

Hold igen med græsset

Hjælp blomsterengen på vej ved at skrælle de øverste lag af græs af - det er især en god idé, hvis haven har meget næringsrig jord, hvilket de fleste haver har.

Spred derefter et lag grus ud og så frøene direkte ud i det.

Led i frøsamlergrupper

Er det, at sanke frø, ikke lige sagen, er der også mulighed for at købe færdigblandede frøblandinger, som med fordel kan komme i jorden allerede nu.

Dermed kan frøene nå at få lidt frost, inden de skal spire igen til næste år. Undgå i den forbindelse at købe blandinger med græs i - græsset skal nok komme af sig selv.

Et andet alternativ er at bytte sig til frø, hvilket blandt andet er muligt at gøre i grupper på sociale medier.