Lyt til artiklen:

Pas på ved transport af elcyklerne

00:00
Hastighed: ???x
02:04

Abonnementsartikel

Hvis cyklerne skal med på efterårsferie, så vær opmærksom på, om det er elcykler eller almindelige cykler, der hægtes på bilens cykelholder.

Der skal nemlig ikke mange elcykler bag på bilen, før man risikerer at komme til at køre med for tungt læs.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det siger teknisk chef hos Bridgestone.

En elcykel vejer væsentligt mere end en almindelig cykel. Vægten på elcykler varierer, men regn som udgangspunkt med, at en elcykel vejer 20-25 kg.

- Mange cykelholdere kan tage flere cykler, men selv om alle cyklerne kan spændes forsvarligt fast, så er der alligevel risiko for at køre med for tungt læs, hvis I kører med elcykler. Bilens maksimale kugletryk er ofte 50-75 kg, og det dækker både cykelholder og cykler, advarer Jesper Sørensen, teknisk chef hos Bridgestone.

Brug traileren

Skal der flere og tungere cykler med på ferie, end cykelholderen kan klare, så kan løsningen være at bruge traileren. Men husk at tjekke, at den er fit for fight, før I kører afsted med fuldt cykel-læs.

- Et trailerdæk går ofte til, længe før det slides ned. Husk derfor at tjekke dækmønster og dæktryk, før I kører afsted. Husk, at dæktrykket skal være højere end normalt, når du kører med et tungt læs, siger Jesper Sørensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ligesom på biler er den lovpligtige mønsterdybde på trailerdæk 1,6 mm, men Bridgestones tekniske chef anbefaler en mønsterdybde på 3 mm, især på efterårsvåde veje.

Fordel vægten

Et sidste råd fra Jesper Sørensen, hvis du skal bruge traileren som cykeltrailer, er at pakke traileren omhyggeligt.

- Når du læsser traileren med cykler, så fordel vægten jævnt. Har du for meget vægt bag i traileren, kan det få den til at slingre. Og sørg for, at hver enkelt cykel bliver spændt godt fast - både for at passe på cyklerne, men vigtigere endnu, for at sikre, at de ikke rykker sig løs og falder af traileren til fare for andre trafikanter.