Lyt til artiklen:

Sæson for hjortepåkørsler starter nu

00:00
Hastighed: ???x
01:27

Abonnementsartikel

Fra begyndelsen af oktober stiger antallet af henvendelser om påkørte hjorte markant hos Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812.

I 2021 modtog vagtcentralen i alt 11.332 henvendelser om påkørte hjorte - knap en tredjedel fandt sted i oktober, november og december.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Om efteråret er der mange flere hjorte, der kommer galt afsted i trafikken. Vi kan ikke ændre på hjortenes adfærd, men vi kan guide bilisterne til at undgå ulykkerne. Hvis farten sænkes på bestemte strækninger og tidspunkter, vil det føre til færre uheld, siger Michael Carlsen, biolog hos Dyrenes Beskyttelse. Han forsætter:

- Her tænker vi selvfølgelig på de steder, hvor der skiltes for hjortevildt, men generelt omkring skov, eng, levende hegn eller lignende natur langs vejene. Vi ved, at hjortene især er aktive i de mørke timer eller omkring skumring og dæmring.

Dyrenes Beskyttelse anbefaler, at man som bilist er ekstra påpasselig, når man kører bil de kommende måneder.

Hjortene er mest aktive fra solnedgang til solopgang, og det betyder, at det er i dette tidsrum, at flest hjorte krydser vejene.

Derfor skal man holde ekstra øje med hjorte i trafikken, fra lidt før solen går ned, og til lidt efter solen er stået op i efterårs- og vintermånederne.