Lyt til artiklen:

Nyt website skal gøre danskerne til fuglekendere

00:00
Hastighed: ???x
02:38

Abonnementsartikel

Netop nu præsenterer Dansk Ornitologisk Forening websitet 'Danmarks Fugle' med beskrivelser, højaktuelle data og flotte fotos af mere end 300 danske fuglearter.

Hjemmesiden indeholder læring og ny viden for alle fra nybegynderen til nørden, oplyser Dansk Ornitologisk Forening BirdLife, DOF, i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi er rigtig stolte af 'Danmarks Fugle', hvor vi præsenterer viden og beskrivelser af samtlige almindelige danske fugle og flere til. Vi håber, at rigtig mange vil læse med og lære fuglene at kende, siger chef for Naturafdelingen i DOF BirdLife, Jacob Jensen.

'Danmarks Fugle' indeholder selvstændige sider med beskrivelser, billeder og data af 314 fuglearter i Danmark.

For alle - uanset niveau

Hver enkelt fugl er præsenteret med sin egen side med beskrivelse, mulighed for at lytte til stemmen, fotos, fakta om føde, træk og levested.

Og så er der store mængder viden at hente i unikke kort og grafer, der automatisk bliver opdateret med aktuelle data fra blandt andet DOF-databasen, hvor observationer løbende strømmer ind fra fuglekiggere rundt om i landet.

Dyrlæge advarer: Kastanjer er livsfarlige for din hund

Se også:

Dyrlæge advarer: Kastanjer er livsfarlige for din hund

- De mest basale informationer findes i toppen af fuglesiderne, og jo længere man scroller ned, jo mere nørdet bliver de information, man bliver præsenteret for, siger biolog og projektleder på 'Danmarks Fugle', Timme Voetmann, og fortsætter:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- På den måde håber vi, at alt fra folkeskoleelever til politikere og biologer, voksne og børn, nybegyndere og garvede fuglekiggere kan få noget ud af siderne.

Unik viden

'Danmarks Fugle' er finansieret af 15. Juni Fonden, og fondens direktør, Per Voetmann, er godt tilfreds med de nye fuglesider.

- Rigtig mange danskere er interesseret i fuglene, og her har de et opslagsværk, der nemt og hurtigt giver dem alle facts om Danmarks mange fugle, siger han og fortsætter:

- Vi håber i 15. Juni Fonden, at 'Danmarks Fugle' vil bidrage til, at endnu flere bliver fanget af interessen for fugle - og dermed for den danske natur, siger direktøren.

En alpaka står aldrig alene

Se også:

En alpaka står aldrig alene

Indholdet på artssiderne bygger blandt andet på unik viden indsamlet af frivillige i DOF's mange projekter, såsom Punkttællingsprogrammet, Projekt Truede og Sjældne Ynglefugle.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hertil følger også Atlas-projekterne, der har kortlagt Danmarks ynglefugle tre gange med 20 års mellemrum.

Samtidig bliver der også præsenteret dynamiske kort og grafer baseret på de enorme mængder data, som DOF's mange frivillige dagligt indsamler og indtaster i DOF-basen samt data og viden fra DOF's partnere i BirdLife International.