Lyt til artiklen:

Slut med miljøkrav til træpiller

00:00
Hastighed: ???x
01:29

Abonnementsartikel

Mens hjælp til gas- og elramte danskere har stået højt på den politiske dagsorden den senere tid, har det knebet lidt med hjælp til forbrugere med træpillefyr.

En af de eneste politiske hensigtserklæringer på området kom i sidste måned fra klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S), da han udtalte, at han mente, at man fra politiske side skulle kigge på de strikse miljøkrav, der er ved import af træpiller.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Siden har der været stille på området, men i dag skriver Jyllands-Posten, at det fra og med den 1. november er slut med kravene til de voldsomt efterspurgte og dyre træpiller.

Klima-, energi- og Forskningsministeriet oplyser til avisen, bæredygtighedskravet til træpiller bliver midlertidigt suspenderet fra den 1. november og frem til 1. november 2024.

Nu kommer der træpiller - men de er fortsat dyre

Se også:

Nu kommer der træpiller - men de er fortsat dyre

Det politiske forslag har været i høring og forventet vedtaget snarest, oplyser ministeriet.

Det er dog endnu uvist, hvor stor en hjælp det suspenderede krav vil give, idet manglen på træpilelr gør sig gældende i hele Europa.

Til Jyllands-Posten oplyser formand for importørforeningen Association Dansk Biobrændsel, Henrik Nørbo Mosegaard, at situationen lige nu ikke er så kritisk som tidligere, idet der er kommet træpiller fra USA, og vejret i lang tid har været meget mildt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det ser dog ikke ud til, at det foreløbig har haft indflydelse på prisen på træpiller, der fortsat mange steder er over 6.000 kroner for en palle træpiller.