Madlavningen er igen under stort pres

Vores madkultur udspiller sig i en travl hverdag, hvor det hjemmelavede måltid stadig oftere må vige for hverdagens andre gøremål.

Det fremgår klart af Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes madvaner, som udkommer i dag.

Færre aftensmåltider bliver lavet hjemme i køkkenerne, og når de gør, er de mindre hjemmelavede end tidligere. Tre ud af fire måltider er tilberedt med brug af convenience, der kan være alt fra frysepizza til færdigsnittet kål.

Det skriver madkulturen, der er en videns- og forandringsorganisation under Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri.

- Udviklingen væk fra hjemmelavet mad er overordnet set dårligt nyt for velsmag, sundhed og klimahensyn. For på de parametre vinder den hjemmelavede mad, viser undersøgelsen. Men samtidig ser vi en udvikling af gode convenience-produkter, der faktisk understøtter madlavningen frem for at erstatte den. De kan være med til at lette madlavningen, uden at vi fjerner os helt fra råvarerne og opgaverne i køkkenet, siger Judith Kyst, der er direktør i Madkulturen.

Børnene er mindre med

Tid spiller en afgørende rolle for vores indsats i køkkenet i en travl hverdag. Over halvdelen af os planlægger, hvad vi skal spise samme dag - og hver fjerde først, når vi er blevet sultne.

Mange savner opfindsomhed, og de fleste holder sig til velkendte retter, der kan laves på kort tid. Det betyder også, at færre giver sig tid til at inddrage børnene i madlavningen. På en typisk aften er det nu mindre end hver tiende børnefamilie, der har børn med i køkkenet.

- Det er meget bekymrende, at vi ikke får givet en god kultur for madlavning videre til vores børn. For løsningen på store udfordringer som klimakrise, fødevareusikkerhed og folkesundhed afhænger på mange måder af, at nutidens børn og unge bliver klædt på til at træffe gode madvalg, mener Judith Kyst.

Særlig vigtigt i krisetider

En stærk kultur for madlavning er afgørende i forhold til flere aktuelle kriser, som kalder på omstilling af madvanerne. Det gælder ikke mindst klimakrisen.

- Madkulturens undersøgelse viser, at syv ud af ti danskere gerne vil spise mere klimavenligt. Og for at omsætte det til praksis skal vi ikke kun have viden og motivation, men også erfaringer og rutine i madlavning, forklarer Judith Kyst.

Det gælder for eksempel, hvis kødet skal spille en mindre rolle i aftensmåltiderne. På det punkt matcher danskernes evne til at omstille sig ikke vores ambitioner, hvilket viser sig ved, at vi i 2022 spiser kød til aftensmad lige så ofte som for syv år siden.

Samtidig har vi som forbrugere sværeres ved at vurdere indholdet og kvaliteten af convenience-produkterne jo mere færdiglavede de bliver, og halvdelen af os finder det umuligt at afgøre, om vores færdigret er klimavenlig eller ej.

- Både når det handler om klimakrise og stigende fødevarepriser er det afgørende, at vi har erfaring med madlavning og en fornemmelse af råvaren, så vi kan omstille og udskifte, uden at det går ud over sundheden og glæden ved maden, siger Judith Kyst.