Lyt til artiklen:

Kvæg skal kunne finde ly

00:00
Hastighed: ???x
01:37

Abonnementsartikel

En mild vinter giver ingen sikkerhed for, at forholdene for udegående kvæg er gode nok. Det er en af de konklusioner, som Fødevarestyrelsen må drage af en kontrolkampagne, som havde fokus på kødkvægets forhold ude og i stalde.

- For tre år siden fik ejerne større frihed til at sætte dyr på arealer med mindre naturlig beskyttelse for vejret, forudsat at dyrenes behov for beskyttelse altid kan opfyldes, hvis vejret kræver det. Nu har vi kontrolleret, hvordan reglerne fungerer i praksis, og det positive er, at langt de fleste kvægejere faktisk sikrer dyrene mod dårligt vejr, siger Christian Strøyer, enhedschef i Fødevarestyrelsen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Nogle kvægejerne skal dog stramme op. 11 pct. af ejerne fik sanktioner, fordi dyrene ikke havde passende tørre hvileområder, eller fordi der ikke var områder med ly og læ. Yderligere 4,5 pct. af ejerne fik sanktioner for at holde kvæg på mudrede opholdsarealer ved bl.a. foder- og vandingspladser.

- Kampagnen viser, at de fleste kvægejere havde styr på dyrenes behov, da de planlagde for vinteren. Men vores kontrol viser også, at nogle kvægejere skal skærpe opmærksomheden på opholdsarealer. I kolde og fugtige perioder opstår der hurtigt fugtige og mudrede områder såvel ude som i stald, og så er der risiko for, at gødning og strøelse sætter sig i dyrenes pels. Det er ikke god dyrevelfærd, siger Christian Strøyer.

Kontrolkampagnen blev udført mellem 1. januar og 31. marts 2022, hvor Fødevarestyrelsens kontrollører besøgte 203 besætninger med i alt 7.736 kreaturer.