Lyt til artiklen:

Vi overser det digitale klimaaftryk

00:00
Hastighed: ???x
03:51

Abonnementsartikel

Hvor meget CO2 udleder jeg, når jeg streamer en film, scroller på sociale medier, gamer, downloader apps eller køber bitcoins? Det er spørgsmål, som de færreste danskere stiller sig selv.

For selvom Danmark har et af verdens mest digitaliserede samfund, og bæredygtighed i stigende grad påvirker danskernes købsvaner, er vi endnu ikke nået dertil, hvor danskerne forholder sig til klimaaftrykket fra det digitale forbrug.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det viser en ny undersøgelse fra konsulenthuset Advice, som hvert år måler danskernes holdning til og opfattelse af bæredygtighed.

Dagligvarer får mere fokus

Ifølge Advice' Bæredygtighedsbarometer 2022/23 er 57 procent af danskerne enige i, at den bæredygtige udvikling går for langsomt.

Alligevel svarer 63 procent, at de aldrig har tænkt over, hvordan deres apps påvirker klimaet, og kun to procent svarer, at klima- og miljøpåvirkningen er vigtigst, når de abonnerer på streamingtjenester eller downloader og bruger apps.

Ser man på bæredygtighed mere bredt, er det stadig kun seks procent, der svarer, at det er det vigtigste eller blandt de vigtigste hensyn, når de downloader og bruger apps.

Til sammenligning svarer 18 procent, at bæredygtighed er vigtigst eller blandt de vigtigste hensyn, når de køber elektronik (fx mobiltelefon, computer og TV), mens dette gælder for 33 procent, når de køber dagligvarer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Bæredygtighed fylder meget i danskernes forbrug, og det er en opadgående tendens især på dagligvareområdet, men når det kommer til den digitale adfærd, ser billedet helt anderledes ud. For selvom danskerne så småt har fået øjnene op for klima- og miljøpåvirkningen fra produktionen af elektroniske devices, så opfattes selve forbruget af data ikke som en del af det private forbrug, siger Anna Louise Henrichsen, Public Affairs Director i Advice.

- Danskerne tænker simpelthen ikke over, at deres dataforbrug også har et klimaaftryk, og det er en væsentlig indsigt, fordi vi ved, at netop de stigende mængder data er med til at øge CO2-udledningen.

Det usynlige energiforbrug

Ifølge forbrugerekspert Ole Storm Jørgensen, lektor ved Institut for Dansk Detailhandel på Erhvervsakademi Dania, hænger resultaterne sammen med, at forbrugerne hverken kan se deres aftryk eller mærke det i privatøkonomien:

- Energikrisen har i den grad rykket ved danskernes opmærksomhed på elforbruget, og mange har nærmest gjort det til en sport at spare på strømmen i hjemmet. Men forbrugerne overser det digitale energiaftryk, fordi de ikke kan se dataforbruget på deres egen elregning. Det bliver derfor ikke bare abstrakt, men decideret usynligt, siger han og tilføjer:

- Det er langt mere håndgribeligt, at du udleder CO2, når du selv betaler regningen eller kan se produktet fysisk, fx når du tanker bilen, skruer op for varmen, flyver på ferie eller shopper nyt tøj. Når du derimod scroller ned gennem Instagram, streamer på Netflix eller downloader nye apps, kan du forbruge data i uendelighed uden at mærke det på pengepungen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Svært at forstå

Ifølge Advice' Bæredygtighedsbarometer 2022/23 bliver sammenhængen mellem digitalisering og bæredygtighed ikke bare overset, men er også komplekst for danskerne at forstå.

Således mener fire ud af fem, at det er svært at overskue, hvordan teknologier påvirker samfundet, og over halvdelen svarer, at de ikke aner, hvad det vil sige at "støtte bæredygtige teknologier". Til gengæld er syv ud af ti enige i, at en bæredygtig udvikling kræver, at man som privatperson selv ændrer sine forbrugsvaner.

- Vi kan se på undersøgelsens resultater, at danskerne generelt er motiverede for at tage mere bæredygtige valg. Men den manglende viden om det digitale energiforbrug understreger, at hvis vi skal gøre det nemmere at tage mere bæredygtige digitale valg, så må vi først og fremmest gøre det mere synligt, siger Anna Louise Henrichsen