Lyt til artiklen:

Havpattedyr hitter hos turisterne

00:00
Hastighed: ???x
02:22

Abonnementsartikel

Den kommercielle turisme med havpattedyr som attraktion er vokset markant fra 2015 til 2021.

Det viser en ny undersøgelse fra DTU Aqua betalt af Miljøstyrelsen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Forskerne bag undersøgelsen har ved hjælp af interview kortlagt branchens aktiviteter. De konstaterer, at der sammenlignet med 2015 er kommet to nye operatører til, at der er solgt betydeligt flere billetter til sæl- og hvalturisme.

Turistaktiviteterne er desuden blevet spredt mere geografisk i landet. Interessen retter sig også mod en ny art, som før 2015 var en sjælden gæst, nemlig øresvinet.

Forskerne har også bl.a. ved hjælp af Google Trend, undersøgt danskernes generelle interesse for havpattedyr via aktiviteter på nettet. Her fandt de, at der generelt er en stor interesse for at søge viden om de hjemlige havpattedyr.

Marsvin, delfiner og sæler

Når det gælder de små hvaler, er det først og fremmest marsvin og øresvin, som turisterne har mulighed for at se fra turbådene.

Marsvin er velkendte for de fleste sejlere, mens øresvinet, der er en delfin, tidligere har været et sjældent syn. Den er udbredt under sydlige himmelstrøg, men i de senere år er den blevet mere almindelig i danske farvande.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De sæler, man kan se under danske forhold, er gråsæl og spættet sæl. De er lige som alle hvaler fredede i Danmark.

Turister bør vise hensyn

- Det er positivt, at flere og flere bliver interesserede i havpattedyrene, når bare vi kan sikre, at sejlere og turistoperatørerne ikke generer eller forstyrrer dyrene, siger biolog Nynne Elmelund, Miljøstyrelsen.

Hun vurderer, at det ved hjælp af enkle forholdsregler er muligt at kombinere turisme og artsbeskyttelse, og at det generelt går godt.

- De fleste turoperatører er opmærksomme på ikke at forstyrre, men undersøgelsen viser også, at det ikke er enighed blandt operatørerne om, hvad forstyrrelse egentlig er. Turistoperatørerne peger også på, at en del private sejlere ikke tager særligt hensyn til havpattedyrene, siger hun.

Sammen med branchen har Miljøstyrelsen derfor i 2022 udarbejdet guidelines, som enkelt beskriver, hvordan man bør opføre sig i nærheden af havpattedyrene for ikke at forstyrre.