Lyt til artiklen:

Hybride varmeløsninger vejen frem

00:00
Hastighed: ???x
04:04

Abonnementsartikel

I normale tider hører energibranchen ikke til erhvervslivets mest synlige spillere. Traditionelt har valg og installation af oliefyr, varmepumpe eller biomasseanlæg været en del af ens boligsituation. Det er en problematik, man tager stilling til en enkelt gang - og så ønsker man ikke at høre mere til det de næste 25 år.

Sådan er det ikke mere.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Det ved de alt om hos HS Tarm A/S.

- Der er vendt op og ned på mange ting det sidste års tid. Det har været helt ekstremt, men vi har før oplevet forskellige kriser, som oliekriserne både i 1973 og 1980. Der ændrede verden sig i vores branche også fra den ene dag til den anden, fortæller Hans Martin Sørensen, der er administrerende direktør hos HS Tarm.

På markedet i mange år

Firmaet er en af de ældste energileverandører på det danske marked, og faktisk skal man helt tilbage til 1927 for at finde starten på det hele.

Firmaets stifter, Hans Sørensen, var en af pionererne indenfor centralvarme, og han stod i 1927 bag den allerførste Tarm-kedel, som var et fritstående komfur med en indbygget pladejernskedel til centralvarme.

Siden producerede firmaet gennem årene blandt andet store beredskabstanke til elværker, gasflasker, olietanke, og man udførte mange specialopgaver indenfor pladearbejde ligesom der sideløbende blev drevet installationsforretning indenfor VVS.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I dag hører HS Tam blandt de store leverandører af luft-til-vand varmepumper, pillefyr, fastbrændselsfyr, gasfyr og oliefyr.

Og ligesom alle andre spillere på energimarkedet, holder man i firmaet skarpt øje med udviklingen lige nu.

- Udfordringen er, at vi i vores branche er afhængige af, hvordan de politiske vinde blæser, og hvordan afgifter og tilskud er på forskellige brændsler. Og lige nu er det krig og andre ting, der har gjort, at folk er meget usikre, siger Hans Martin Sørensen.

- Så vi prøver at kigge ind i den nye situation og spørge, hvad har vi så at tilbyde, når tingene ændrer sig så hurtigt.

rich-media-3
For mange kan et supplement med en varmepumpe være en god løsning til at frigøre sig fra en enkelt energikilde. Pressefoto.

Hybride løsninger

I samarbejde med kunderne ser firmaet på forskellige løsningsmuligheder, og den senere tids usikkerhed har ifølge Hans Martin Sørensen ført til en ny mulighed for mange.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Lige nu tænker vi ikke mindst i hybride løsninger, hvor man ikke er afhængig af kun et brændsel, men hvor man gearer systemet op til at "trække på flere heste", fortæller den administrerende direktør.

Det betyder, at løsningen for brugere med for eksempel et pille- eller gasfyr, kan være at supplere med for eksempel en varmepumpe eller en brændeovn, så man ikke længere er afhængig af en enkelt varmekilde. Det giver et mere fleksibelt system, både økonomisk og forsyningsmæssigt.

Men energikrisen har også medført en lidt mere uheldig udvikling, hvis man tænker på den grønne omstilling, der i de sidste par år har fyldt meget i debatten herhjemme.

- Vi snakker meget om den grønne omstilling, men når alt kommer til alt, så er det pengepungen, der vinder. Og lige nu vil folk bare gerne spare penge. Det handler om at reducere omkostninger og optimere energisystemerne. Ganske kortsigtet - her og nu, konstaterer han.

Det betyder blandt andet, at fordi olieprisen er faldet igen, er der en del, der holder på den sorte energi.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-6
HS Tarm er i dan en af de større spillere indenfor levering af luft-til-vand varmepumper, pillefyr, fastbrændselsfyr, gasfyr og oliefyr. Pressefoto.

Solidt funderet

Fordi HS Tarm er så solidt funderet og har et meget bredt produktudvalg, så navigerer firmaet sikkert i energikrisen. Men selvfølgelig ser man også fremad.

- Vi har tænkt meget over, hvad der sker de næste fem år. Og én ting er sikkert, og det er, at energipolitikken og den grønne omstilling bevirker, at der er meget opmærksomhed og interesse, for det vi laver, siger Hans Martin Sørensen.

Og netop i disse dage, hvor der stadig er usikkerhed omkring den nye regerings udmeldinger på energiområdet, træder man lidt vande.

- Vi er lidt afventende og holder det hele lidt i beredskab og sørger for, at vi kan tilbyde det, som markedet efterspørger. Det er også det, vi gennem så mange år har overlevet på. Det er derfor, at vi stadig er her, fastslår Hans Martin Sørensen.