Lyt til artiklen:

Her er de mest populære naturoplevelser

00:00
Hastighed: ???x
01:43

Abonnementsartikel

Vi er glade for at vandre længere ture - gerne en rute, der tager det meste af en dag eller ligefrem strækker sig over flere dage.

Det afspejler sig i de ti mest besøgte sider på guiden udinaturen.dk i 2022, hvor du kan finde faciliteter i naturen over hele Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Listen viser også, at sheltere i nærheden af de store byer er i høj kurs. Det samme gælder sheltere tæt på populære naturattraktioner som Gudenåen og Møns Klint.

På udinaturen.dk kan du lige nu blandt andet finde mere end 1.200 sheltere, 250 bålhytter og knap 4.000 vandreruter på både statslige, kommunale og private arealer.

Nyt kort

Udinaturen.dk har i anledning af nytåret fået en række forbedringer, som gør guiden mere brugervenlig.

Du kan nu få et bedre overblik over terrænet ved at klikke et satellitkort til, og det er blevet visuelt nemmere at adskille nærliggende vandreruter fra hinanden. Det er nu også muligt at downloade GPX-filer på udinaturen.dk til langt de fleste faciliteter, herunder vandre- og cykelruter.

- Mange vandrere efterspørger at kunne downloade vandreruterne til deres telefon, så de nemt kan åbne dem i deres foretrukne vandre- eller kortapp. Det gør det nemmere at se, om man er på rette vej - også når man er offline. Det samme gælder cyklister på længere ture, fx langs en af de nationale cykelruter eller Margueritruten. Vi arbejder løbende på at forbedre udinaturen.dk, og der kommer hele tiden nye ting til, siger Jesper Tranberg, kontorchef i Naturstyrelsen.