Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Jubilæums-Grizzly fra Yamaha
25 år efter, at yamaha lancerede deres - nu - legendariske Grizzly 600 ATV, så kommer producenten nu med en jubilæumsudgave, dog i en 700-udgave.
Den nye Grizzly 700 i 25-års jubilæumsudgave knytter direkte bånd til arven fra det originale kraftdyr fra 1998, Grizzly 600. Den kommer i Yamaha-blå og klassiske sekskanter, der repræsenterer naturlig styrke og holdbarhed.
Hertil kommer et luksus 2-farvet sædeovertræk, farveafstemte (maskinforarbejdede) hjul og støddæmpere og et tre-farvet farveskema.
Jubilæumsmodellen leveres med en stor beskyttelsespakke, der fremhæver Grizzlys aggressive udseende.
Der er tale om en kraftig beskyttelsesskærm og front-bundplade, der leverer ekstra beskyttelse, og specialfremstillede håndbeskyttere skærmer mod grene eller sten og flyveskærmene holder mudder, vand og andet skidt fra vejen i skak.
Lavt brændstofsforbrug
Grizzly 700 får kræfterne fra en 2. generations MK II 686cc SOHC-motor med fire ventiler. Den har det nyeste EFI spjældhus, finjusteret ECU mapping og forfinede tolerancer, hvilket ifølge producenten sikrer et lavt brændstofforbrug, imponerende moment og lækre, letflydende præstationer.
Gearsystemet er Yamahas automatiske Ultramatic-transmission, et effektivt CVT-system, der er designet til at kunne håndtere selv det hårdeste terræn, og motorbremsningen på alle fire hjul giver mere sikkerhed og kontrol ved kørsel ned ad bakke og teknisk krybekørsel.
Maskinen har uafhængig affjedring, der anvender nitrogengasstøddæmpere med justerbar fjederforspænding, så man kan skifte indstillinger ved forskellige belastninger.
Ifølge Yamaha er den også den eneste model i sin klasse med hydrauliske skivebremser ved alle fire hjul, hvilket giver gode bremseevner og kontrol.
On-Command kørselsprogrammet har praktisk knapstyring, som giver føreren mulighed for at skifte gnidningsfrit fra 2WD, 4WD eller 4WD med differentialspærre og tilbage igen for at optimere præstationen i skiftende terræn og vejrforhold.
Gør eventyret lettere
Grizzly 700 25 års jubilæumsmodel har et frontmonteret WARN VRX 25-spil med en lasteevne på 140 kg og styrke til at trække 600 kg, hvilket gør den yderst velegnet til træk, fiskeri- og camping.
Den er udstyret med elektronisk servostyring (EPS), samt digitale multifunktionsinstrumenter, der omfatter brændstofmåler, speedometer, kilometertæller, dobbelte triptællere, timetæller, ur, status for 4WD/differentialespærre, gearposition og en EPS-advarselslampe.
Endelig Hertil kommer den med tre separate opbevaringsrum til sikker opbevaring af værktøj eller personlige ejendele.