Lyt til artiklen:

Disse trafikregler skal du kende på vinterferien

00:00
Hastighed: ???x
03:33

Abonnementsartikel

Over en halv million danskere triller i vinterferien afsted på skiferie i udlandet.

Det skriver synsvirksomheden Applus Bilsyn i en pressemeddelelse.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Både i 2016 og i 2020 foretog synsvirksomheden en undersøgelse blandt henholdsvis 2.589 og 1.451 bilister om bilisters rejsevaner i vinterferien. I begge tilfælde viste tallene, at knap hver tredje bilist kører afsted på vinterferie i udlandet - eller omkring 600.000 bilister.

- Danskerne er meget glade for at stå på ski i vinterferien. Det er en af de mest populære og fastforankrede ferieformer, og mange familier holder fast i den år efter år. Derfor forventer vi, at antallet af bilister, der kører afsted på skiferie til enten Norge eller Sverige eller sydpå til Tyskland, Østrig, Italien eller Frankrig, som er de mest sikre rejselande, vil være uforandret i år, lyder vurderingen fra John Gantzhorn, teknisk konsulent hos Applus Bilsyn.

Læs trafikreglerne før afrejse

Uanset hvilket land man rejser til, står man over for en længere køretur. Køreturen fra f.eks. fra København til Sälen i Sverige lyder på 800 km hver vej, og går turen fra hovedstaden til Kitzbühl i Østrig, når den samlede kørselsafstand op på 2.200 km.

Udover at forberede sig på en udmarvende køretur, bør man før rejsen også gennemgå bilen. Får man bilen kontrolleret i en synshal, har man et overblik over dens tilstand og kan udbedre eventuelle fejl før afgang og dermed reducere risikoen for mekaniske problemer undervejs.

Rejsehjemmesiden Standby.dk skriver, at 1.000 danske bilister sidste år måtte have vejhjælp fra SOS International i forbindelse med vinterferien i udlandet på grund af uheld og nedbrud.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hold øje med nye miljøzoneregler

Herudover bør man sætte sig ind i lokale færdselsregler på vej til den endelige skidestination, lyder rådet fra Applus Bilsyn. Mange lande har forskellig skiltning, som kan være svær at læse, og så skal man holde øje med mulige miljøzoner og kravene til zonemærkater i forruden.

Nye regler træder løbende i kraft i de enkelte lande. Det gælder f.eks. i München.

Ifølge tyske ADAC har byen fra 1. februar udvidet forbuddet mod dieselbiler i emissionsklasse 4, så det nu omfatter den indre by samt den centrale trafikåre og motorvej, Mittlerer Ring. Omgåelse af reglerne takseres med en bøde på 128,5 Euro, inkl. tillægsgebyrer, skriver hjemmesiden. Sænker dette ikke emissionerne nok, ventes forbuddet også at omfatte Euroklasse 5 dieselbiler i oktober.

- Tjek op på de lokale regler hjemmefra og vær på den sikre side. I udgangspunktet har Tyskland, Frankrig, Holland, Belgien og Italien alle miljøzoner i og omkring større byer med fast fotoovervågning. Et manglende mærkat takseres ofte med en efterfølgende bøde, som skal betales. Tyskland, som alle sydpå-kørende skal igennem, har 56 miljøzoner, og en miljøzonebøde koster mellem 80 og 100 Euro samt gebyrer, forklarer John Gantzhorn.

Modsat i Danmark er vinterdæk lovpligtige i vintervejr i lande som Sverige, Norge, Østrig og Tyskland. Enkelte lande stiller desuden krav om udstyr i bilen til vinterkørsel, bl.a. frostsikker sprinklervæske, snekæder eller om at medbringe snerydningsudstyr. Lejer du en bil i udlandet, så læs Forbrugereuropa.dk's guide, 'Dine rettigheder ved billeje i udlandet'.