Lyt til artiklen:

Midtjysk stutteri ser positivt på sæsonen trods prisstigninger

00:00
Hastighed: ???x
02:17

Abonnementsartikel

Stutteri Svalebæk Isheste begyndte at få de første varslinger om prisstigninger fra deres leverandører hen over sommeren sidste år.

Det blev bekræftet, da tiden var inde til at købe ind til vinteren. Alligevel kom det lidt som et chok, da prisen på træpiller steg til himmels i efteråret, og at udbuddet af strøfoder viste sig at være begrænset.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Det første vi gjorde, det var at gå i panik: Hvad sker der? Nu går vi ind i vintersæsonen og skal til at strø, fortæller til Nikolai Lønbro, som ejer og driver stutteriet med sin ægtefælle, til Fritidsmarkedet.

Den ubestridt største udgift

Stutteriet med islandske heste ligger i udkanten af Silkeborg, og det har det gjort siden 2017, hvor parret købte stedet for at rive det ned og genopbygge med ridehus og stalde.

Om vinteren råder stutteriet over cirka 40 heste og om sommeren mere end 50. Udover at være avls- og salgsstald tilbyder stutteriet også træning, opstaldning og undervisning.

rich-media-2
Parret købte stedet i 2017. Foto: Privatfoto.

Med en eksploderet pris på træpiller måtte stedet pludselig se sig om efter anden strøelse. Siden sommer har der derfor ligget lige fra lidt træpiller til halmpiller og til sidst de "gode gamle" spåner.

- Selvfølgelig er det et irritationsmoment, men det har ikke påvirket driften. Men på stråfoder, som ubestridt er vores største udgift, har vi kunnet mærke, at det stak af, fortæller han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mængden er svagt stigende

Stutteriet med islandske heste bruger mellem 150 og 200 baller på en sæson og købte samme mængde stråfoder som normalt. Men ikke i den kvalitet de plejer - og ikke kun på grund af prisen.

- Det var en dobbeltnegativ effekt på grund af vejret, at de ikke fik produceret det, de skulle. Så det har gjort, at vi også har justeret priserne på vores produkter, fortæller medejeren.

rich-media-4
Ægteparret Rikke og Nikolai Lønbro er indehavere af Svalebæk Isheste. Foto: Privatfoto.

Alligevel mærker stedet ikke til, at deres kunder holder igen på grund af prisstigningerne.

- Vi oplever ikke forandringer endnu, siger Nikolai Lønbro og fortsætter:

- Så jeg synes stadig, det tegner lyst. Og mængden af islandske heste, der bliver produceret, er ved at være, for første gang i mange år, svagt stigende. Så det er også positivt.