Lyt til artiklen:

Dådyr fra dyrehave i Jylland får en ny tilværelse på Sjælland

00:00
Hastighed: ???x
02:06

Abonnementsartikel

Bestanden af dådyr i Randers Dyrehave er blevet så stor, at det er nødvendigt at fjerne en del af dyrene for at skabe en bæredygtig bestand.

Normalt betyder det, at nogle af dyrene bliver skudt, og at vildtkødet bliver solgt - men ikke denne gang. Det skriver Randers Kommune i en nyhed på deres hjemmeside.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

I stedet er 24 dådyr i begyndelsen af februar i år blevet transporteret på tværs af landet til en ny tilværelse med andre dådyr i dyrehaven ved Lystrup Gods på Sjælland.

Bred genetisk sammensætning

Da Lystrup Gods ønsker en bred genetisk sammensætning af dådyr i deres dyrehave, var det nærliggende at etablere et samarbejde med Randers Kommune om flytning af dyrene til Lystrup Gods.

- Vi er meget glade for at levere levende dådyr til Lystrup Gods, hvor dyrene kan få et nyt liv, siger naturvejleder og vildtbiolog i Randers Kommune, Lars Maagaard, i nyheden.

Anette sælger brugt rideudstyr på 27. år

Se også:

Anette sælger brugt rideudstyr på 27. år

- Vores bestand af dådyr er store og stærke dyr, som vi er meget stolte af, og derfor er det godt, at de kan bidrage til oplevelser i dyrehaven på Lystrup Gods, siger naturvejleder og vildtbiologen.

Problemfri flytning

Randers Kommune gør opmærksom på, at dådyrene fra dyrehaven i Randers blev indfanget på den mest hensigtsmæssige måde ved at blive bedøvet med en bedøvende pil.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Efterfølgende blev dådyrene transporteret i transportkasser til Lystrup Gods.

Alt indfangningsarbejdet blev udført af et specielt team med stor erfaring og særlige kompetencer inden for fangst og flytning af hjortevildt, oplyser kommunen.

Sådan undgår du at din hund eller kat bliver for tyk

Se også:

Sådan undgår du at din hund eller kat bliver for tyk

Transporten af dyrene forløb problemfrit, og alle dådyrene gik uskadte og tilpasse ud af transporten, fortæller godsejer Joachim Moltke til Randers Kommune.

Dådyr med historie

Dyrehaven i Randers indeholder en bestand af dådyr, som kommer i lige linje fra Jægersborg Dyrehave, der blev anlagt i 1669.

Derfor går der en pæn samling af den genetiske oprindelige dådyrbestand rundt i Randers Dyrehave.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dådyrene er kendt for at være særligt store, stærke og flotte, oplyser Randers Kommune.