Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Bierne er vilde med blomsterløg
Forskellige planter hører til forskellige årstider - og når det er vinter, står blomsterløgene i bakkevis ude foran supermarkederne for så at ende i et hjem i en krukke, potte eller i et hyacintglas.
Men når blomsterløg som påskeliljer, perlehyacint og krokus har blomstret, er der ingen grund til at smide dem ud. Det skriver Danmarks Naturfredningsforening i en nyhed på deres hjemmeside.
Derimod kan blomsterløgenes visne blomster blive klippet af, og selve løgene kan blive gemt for senere at blive plantet ude i haven - og det er der en særlig grund til.
- Mange af de blomster, der er storsælgere rundt omkring i de danske supermarkeder er nemlig glimrende fødekilder til forårets første bier, forklarer natur- og miljøpolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening, Therese Nissen, i nyheden.
Vent til frosten er væk
Det gælder for eksempel humlebierne lys og mørk jordhumle, og stenhumle, men også arter af jordbier, vægbier og murerbier.
Selvom løg normalt bliver lagt i jorden i sensommeren, kan de fleste løgplanter sagtens tåle at blive lagt i jorden lige så snart, at frosten er væk, pointerer rådgiveren i Danmarks Naturfredningsforening.
Udover løgplanter er der i øvrigt også mange andre planter, der kan give mad til forårets vilde bier i haven. Det kunne eksempelvis være pil eller blodribs.
Tilbage til de afblomstrede blomsterløg, som ikke skal i skraldespanden. Derimod skal de i brug igen, men hvordan? Det har Danmarks Naturfredningsforening udarbejdet en guide til
Sådan genbruger du dine blomsterløg
1) Fjern de visne blomster, men lad friske blade sidde. Bladene kan nemlig give energi til løget i jorden.
2) Gem løgene et tørt og mørkt sted, indtil blomsterløgene skal ned i jorden i haven eller en krukke.
3) Grav først løget ned, når frosten er gået helt af jorden.
4) Når du graver blomsterløgene ned, skal løgene ligge i cirka 20 centimeters dybde, eller tre gange blomsterløgets egen højde, og dæk dem med jord.
5) For at give blomsterløgene den bedste start, kan du med fordel give jorden lidt vand.