Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Find foråret og hjælp forskerne
Foråret er i fuld gang, og det er svært at overse alle de velkendte forårstegn: De hvide anemoner i skovbunden, når bøgen springer ud, og når vi opdager årets første svale.
Men foråret er ikke, hvad det har været, for klimaændringerne rykker rundt på tingene. Dyr, planter og svampe er aktive på forskellige tidspunkter af året, og når klimaet ændrer sig, påvirker det også, hvornår forskellige arter er aktive i naturen.
De sidste 10 år har en række videnskabelige undersøgelser påvist store ændringer i, hvornår forårstegnene viser sig.
- Vores trækfugle ankommer op til tre uger tidligere, og blomstringen hos træer og buske er rykket væsentligt frem. Vi kan også se, at arterne påvirkes meget forskelligt af det mildere klima, så måske ændrer deres indbyrdes forhold sig også. Desværre ved vi meget lidt om effekterne af disse ændringer for dyr og planter, For eksempel om deres afhængighed af hinanden, og om de forskellige arter vil kunne tilpasse sig klimaændringerne med samme hastighed, fortæller Anders P. Tøttrup, leder af Citizen Sciences-projekterne på Statens Naturhistoriske Museum.
20 forårstegn
Derfor har Danmarks Naturhistoriske Museer udvalgt 20 forårstegn, som danskerne kan hjælpe med at registrere over hele landet i projektet [url=http://www.findforåret.dk/]Find Foråret[/url]
- Vi har brug for hjælp til at finde forårstegnene i naturen, og alle kan være med. Det er både nemt og spændende at deltage i Find Foråret, og du hjælper os med at blive klogere på klimaets betydning for forskellige arter i naturen. Det er vigtigt, hvis vi gerne vil beskytte naturen og bevare arterne, siger Anders P. Tøttrup.
Find Foråret udføres af Danmarks Naturhistoriske Museer (www.naturhistoriske museer.dk) og er støttet af 15. Juni Fonden.
Sådan gør du
Alle kan være med og det er både nemt og gratis. Projektet benytter Arter - Danmarks nationale artportal - som platform www.arter.dk . Her kan du følge projektet under navnet "Find Foråret" under fællesskaber.
Besøg [url=http://www.findforåret.dk/]www.findforåret.dk[/url] og læs mere. Eller hent App'en "Arter - indberetning" i App Storeeller Google Play, hvor du kan indsende dine forårstegn under fællesskabet "Find Foråret".
Samtidig kan du gå på opdagelse i hvor og hvornår andre deltagere i projektet har fundet forårstegn.