Lyt til artiklen:

Sjælden plante fundet i kunstig sø

00:00
Hastighed: ???x
01:58

Abonnementsartikel

Den syner umiddelbart ikke af meget, men fundet af den lille lysegrønne plante tvepibet lobelie i Melgård Sø vækker begejstring.

Det er nemlig første gang, at der er fundet tvepibet lobelie i en kunstig sø. Alle andre kendte fund af den sjældne plante er sket i naturlige søer.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Fundet er vigtigt, fordi det viser, at truede arter kan genindvandre i kunstig skabt natur. Det rejser nogle spændende perspektiver i forhold til at hjælpe de truede arter og genetablere sjældne naturtyper, fortæller biolog i Miljøstyrelsen Tue Stenholm Jakobsen.

Tvepibet lobelie er en truet rødliste-art og findes kun på lavt vand i kalk- og næringsfattige søer.

Den er efter Miljøstyrelsens opgørelser fundet i cirka 50 naturlige søer i Jylland og på Læsø i løbet af de sidste 20 år. Tvepibet lobelie er i generel tilbagegang i Danmark på grund af flere næringsstoffer i søerne.

Gammelt brunkulsleje

Melgård Sø ved Fasterholt syd for Herning er en del at Søby Brunkulslejer. Gravning efter brunkul ophørte i 1970, hvorefter vandet fyldte lejet op og søen blev til. Der er ikke nogle tilløb til søen, og derfor er den relativt upåvirket af næringsstoffer og har rent og klart vand.

Søen bruges rekreativt. Man må bade og sejle i den, men der er lagt en flydespærre ud for at undgå at nogen går i land på den nordlige bred, da der her er fare for sandskred. Det er nord for denne flydespærre at den sjældne vandplante er fundet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På fundstedet er der også fundet andre arter som strandbo og liden siv, hvilket bekræfter at lokaliteten er et egnet levested.

Nærmeste lobeliesø er Søby Sø, der ligger ca. 4 km væk. Det er sandsynligt, at frøene til de nye fund er kommet herfra.

Fundet af tvepibet lobelie i Melgård Sø er sket i forbindelse med det nationale overvågningsprogram NOVANA