Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Limousineauktionen flytter til Brørup Marked
Lørdag den 25. marts kommer der nyt liv i Brørup Markeds auktionslokaler, når Dansk Limousine Forenings årlige avlsdyrsauktionen løber af stablen.
Syv tyre, tre køer og og tre kvier, de fleste pollede, skal under hammeren.
Brørup Marked er kendt af mange. Der har været husdyrauktion igennem 65 år, og hver uge er der fortsat kæmpestort kræmmermarked, som tiltrækker gæster i tusindvis.
Selve husdyrauktionen lukkede officielt i 2022, men for en stund vækkes husdyrauktionen dog til live, når Dansk Limousine Forening nu rykker ind.
Tyrene er i overtal
De 13 katalognumre er udvalgt af foreningens auktionsudvalg, som har besøgt 22 forskellige besætninger for at besigtige mulige emner.
Der er limousiner for enhver smag, både til dem, der er på udkig efter en ny foldtyr, og til dem, der mangler et nyt dyrskueemne eller et nyt hundyr til avl.
Ifølge foreningen afspejler flokken af auktionsdyr, at foråret er tiden, hvor mange handler foldtyr. Der er nemlig udtaget flest tyre.
Interesserede købere, der ikke kan være fysisk til stede under auktionen, kan byde via telefon under selve auktionen.
Praktisk information kan ses på foreningens hjemmeside dansklimousine.dk