Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Har dine planter papirerne i orden?
For mange er påskeferien startskuddet på havesæsonen, og det kribler i fingrene for at komme i gang med skuffejern og planteske.
Har du planer om at så frø eller plante stiklinger, som du, eller en du kender, har taget med hjem fra en ferie uden for Europa, skal du dog være opmærksom på reglerne på området.
De grønne souvenirs kan nemlig bære på insekter og plantesygdomme, der er skadelige for den danske natur, afgrøder og planteproduktion.
Derfor indførte EU i 2019 nye importregler, der betyder, at frø, planter, frugt og grøntsager skal have et såkaldt plantesundhedscertifikat, hvis de skal tages lovligt med hjem fra lande uden for EU.
Kun frugter af ananas, banan, kokos, dadel og durian kan frit indføres.
Sygdomme følger med
Certifikatet sikrer, at alle planter og planteprodukter har været igennem et sundhedstjek i eksportlandet, før private og virksomheder kan tage dem med ind i EU.
- Det er vigtigt at huske, at skadedyr og plantesygdomme kan følge med som blinde passagerer i noget så almindeligt som tomatfrø. Vi råder derfor borgere til, at de ikke tager frø, planter eller planteprodukter med hjem fra rejser i udlandet, siger enhedschef i Landbrugsstyrelsen Kristine Riskær.
På Landbrugsstyrelsens hjemmeside kan du læse mere om arbejdet for at beskytte den danske natur og planteproduktion mod skadelige insekter og sygdomme.
Finder du en eksotisk udseendet bille i haven eller larve i skoven, kan du samtidig hjælpe Landbrugsstyrelsen ved at anmelde fundet på hjemmesiden.
Har du mistanke
Får du mistanke om, at du har fundet skadedyr eller plantesygdomme i dine planter, frugter og grøntsager, skal du:
Tage et billede af insektet, planten, frugten eller grøntsagen. Inkludér eventuelt en mønt i billedet, så det er nemt at se størrelsesforholdet.
Gemme insektet, planten, frugten eller grøntsagen hvis muligt.
Anmelde fundet til Landbrugsstyrelsen på www.plantesundhed.dk. Her skal du uploade billeder.