Lyt til artiklen:

Stor interesse for økodag

00:00
Hastighed: ???x
01:47

Abonnementsartikel

Det er på søndag den 16. april, at årets værtsgårde byder op mod 155.000 mennesker indenfor til at se de økologiske køer spurte ud på græs efter en vinter i stalden.

Samlet set er der booket cirka 110.000 billetter fordelt på de 45 gårde. 15 af gårdene er fuldt booket, mens der på 11 andre blot er få billetter tilbage.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Vi oplever igen i år stor interesse for Økodag og glæder os over, at der er så mange danskere, der vil opleve køerne komme ud i deres rette element. Økodag er et af årets højdepunkter for os økologer, og at vi igen kan tiltrække mere end 100.000 mennesker vidner om, at det er blevet en hyggelig og tilbagevendende familietradition for mange. Vi glæder os, siger forperson i Økologisk Landsforening Louise Køster, der selv fejrer Økodag på Kammergave, hvor minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen også kommer.'

Stadig billetter tilbage

Der er dog stadig cirka 45.000 billetter tilbage, så vil du til Økodag, er det nu, at du skal gå ind på økodag.dk og få booket billet til din favoritgård.

- Vi ved fra tidligere år, at der er mange, der først beslutter i sidste øjeblik, om de skal med til Økodag. Derfor kommer det også til at gå stærkt med billetbookingen de næste dage, så hvis du vil være sikker på at kunne komme med til årets økofest, er det en god ide at få booket billet nu. Vil du til Økodag i Nord- eller Vestjylland, er der fortsat gode muligheder for at få billet på en af de 19 gårde i de to landsdele, siger Malene Jensen, der er projektleder i Økologisk Landsforening.

Økodag arrangeres af Økologisk Landsforening i samarbejde med de økologiske landmænd og de økologiske mejerier Arla, Thise, Naturmælk, Øllingegaard, Them og Gläserne Meierei.