Lyt til artiklen:

Ribe Dyrskue har udsolgt på rekordtid

00:00
Hastighed: ???x
02:24

Abonnementsartikel

Tilmeldingerne er nemlig strømmet ind til årets dyrskue, som nu melder, at alle standpladser er solgt.

Aldrig før har der været udsolgt så tidligt på året, og almindeligvis er der stadig få pladser tilbage i ugerne op mod dyrskuet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der har været en usædvanlig flot opbakning fra både gamle og nye udstillere. Det er ret vildt, at vi har solgt alle stande her tre måneder før dyrskuet. Det har vi ikke har prøvet før, siger formand for Ribe Dyrskue, Karen Kjær.

rich-media-2
Der var solskin og godt humør under dyrebedømmelserne sidste år på Ribe Dyrskue. Pressefoto.

Besøgsrekord i 2022

Den øgede interesse i at udstille på Ribe Dyrskue kunne meget vel hænge sammen med sidste års besøgsrekord.

Dengang lagde mere end 12.000 gæster vejen forbi skuet, hvilket var 2.500 over den tidligere rekord fra 2015, hvor dyrskuet fejrede sit 150 års jubilæum.

- Dyrskuet er inde i en god periode med mange besøgende og fremgang i dyreudstillere. Det mærker erhvervsudstillerne også, og så bliver der lidt mere rift om pladserne. Det håber vi på bliver ved, siger Karen Kjær.

Inden længe åbnes der for tilmeldinger af dyr, hvor formanden drømmer om igen at nå op over 350 dyr fordelt på malkekvæg, kødkvæg, heste, får, geder og kaniner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jægerne er tilbage

Blandt de mange tilmeldte erhvervsudstillere finder man Danmarks Jægerforbund som efter nogle års fravær vender tilbage med en næsten 400 kvm stor stand. Her vil der blive blæst i jagthorn og uddelt smagsprøver, og børnene vil kunne prøve kræfter med børnejagtstien.

Underholdningsindslagene byder på gamle kendinge så som publikumsfavoritterne, VM i Gummistøvlekast og Grisevæddeløbet. I den store ring vil der dagen igennem være bedømmelser af dyr, og desuden er der planlagt et hesteshow.

Dagen afrundes med Den Store Ærespræmieparade, hvor alle de bedste dyr samles.

Og så forsikrer arrangørerne om, at der i år vil være lettere adgang til mad og toiletter:

- Sidste år kom det store besøgstal bag på os, og det betød at madboder og toiletfaciliteter ikke kunne følge med. I år bliver der derfor opgraderet væsentligt på de fronter, siger Karen Kjær.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ribe Dyrskue er siden 1865 blevet afholdt den sidste fredag i juli på Hovedengen i Ribe. I år afholdes skuet fredag 28. juli kl. 9-16:30

rich-media-5
Traktorerne var store på A.P. Jørgensens stand i 2022. Pressefoto.