Lyt til artiklen:

Her er reglerne for solceller

00:00
Hastighed: ???x
02:58

Abonnementsartikel

I dette indlæg får du overblik over både praktisk opsætning af solceller, afregning og skat af overskudsproduktion.

Indholdet er skrevet af elektriker firmaet VS Automatic A/S, der installerer solcelleanlæg hos både private og professionelle.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Med disse 3 trin får du styr på reglerne, der hvor du bor.

Solceller må som udgangspunkt opsættes frit på privat grund. Dog kan der i visse tilfælde være forbehold, som har indflydelse påreglerne, der hvor du bor. Her er 3 trin til at undersøge, om du frit kan stille solceller op på din grund

Undersøg lokalplanerne: Lokalplaner kan skygge for din opsætning. Kontakt dinkommune for at få information om specifikke lokal- og fredningsplaner for dit område. Ligeledes kan de vejlede dig i opsætningen, så du undgår en konflikt ift. naboskel.

Undersøg bygningsreglementets krav for energiforsyningsanlæg i tilknytning til bygninger og overhold dem
Læs om disse krav i § 299 - § 300.

Kontakt en autoriseret installatør: En professionel installatør kan give dig den bedste og grundigste vejledning i valg af produkt, størrelse og placering.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kun én måde at afregne på

Før i tiden var der tre afregningsgrupper - nu er der en. Du kan nemlig ikke længere bruge afregningsgruppe 2 og 6, hvilke førhen var kendt som timebaseret netto afregning samt årsbaseret afregning.

I dag skal du være opmærksom på afregningsgruppe 3 - Øjebliksafregning. I denne afregningsgruppe får du en opgørelse hver måned som bagudbetales.
Du bliver faktureret for dit nettoforbrug, som er forskellen mellem brugt og solgt el.

Som gruppens navn indikerer, skal du bruge strømmen mens den produceres. Har du derved en overproduktion, bliver denne strøm solgt til elnettet.

Du finder din opgørelse ved at logge ind på eloverblik.dk. Du skal bruge din webaccesskode og dit aftagernummer, som du finder i øverste højre hjørne på din elregning.

60 procent i skat

Du skal betale 60 procent i skat på salg af din overskudsstrøm. Salg af overskudsstrøm, som dit solcelleanlæg producerer, ses som en form for erhvervsmæssig indkomst. Indtægten er derfor skattepligtig.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er dog en skattefri grænse. Hvor høj grænsen er, afhænger af om du er enkeltperson eller et ægtepar.

For enkeltpersoner er grænsen på 7.000 kr., mens den for ægtepar er dobbelt så høj, det vil sige 14.000 kr.

Tjener du derfor 3.000 kr. over den skattefri grænse, kan du forvente at betale 1.800 kr. i skat.

Husk at indtaste dit salg af el i din årsopgørelse under rubrik 20.

Sidst men ikke mindst skal du huske at tilmelde dig et elselskab som kunde og producent af strøm. Så sparer du en regning på 1.000 kr. til energinet.dk, som ellers vil lave tilmeldingen for dig.