Lyt til artiklen:

Boergeden fejrer jubilæum

00:00
Hastighed: ???x
02:14

Abonnementsartikel

I år er det præcis 30 år siden, at den første Boerged blev importeret til Danmark.

Det fejrer Dansk Gede Union med en særlig racestand på Landsskuet i Herning i år, hvor dyrskuets besøgende kan få historien om en af Danmarks største og tungeste gederacer.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Vi vil gerne lave en genfortælling af hele historien, som strækker sig tilbage til 1993 og frem til de dyr, vi ser på dyrskuet i år, fortæller en af standens arrangører til Fritidsmarkedet.

Han hedder Brian B. Nielsen og kommer fra Dansk Gede Union.

Særligt fredags-event

Når Landsskuets gæster passerer de mange dyr på dyrskuet, vil Dansk Gede Unions racestand også være at finde i området.

På standen vil der blandt andet være billeder af de allerførste Boergeder i Danmark og historiske billeder af Boergeder fra de seneste 30 år.

rich-media-2
Boergeden lever i cirka 15 år. Foto: Dansk Gede Union.

Landsskuet finder sted fra torsdag den 29. juni til lørdag den 1. juli, og fredag eftermiddag afholder Dansk Gede Union en særlig event på racestanden, hvor tidligere og nuværende avlere, udstillere og dommere fortæller om Boergeden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Udgangspunktet vil være, fra da de fem første geder kom til landet i 1993, hvorefter eventens historiefortælling slutter med dyrene på Landsskuet 2023.

- Så det vil være en genfortælling om, hvorfor dyrene skulle til Danmark, hvad man ville med dyrene, og hvordan det endte, da Boergederne først kom hertil, siger Brian B. Nielsen fra Dansk Gede Union.

På selve udstillingen vil der i øvrigt være Boergeder og bukke, hvor avlerne står klar til en snak.

En godmodig ged

Boergeden vejer mellem 90 og 135 kilo og er avlet til at producere kød.

- Det er lidt køernes svar på Limousinekoen, siger Brian B. Nielsen med et smil.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-5
Boergeden stammer fra Sydafrika. Foto: Dansk Gede Union.

Men Boergeden er også egnet som kæleged, da den er meget godmodig og tiltaler børn - og voksne.

- Det, der nogle gange sker, når man bliver bidt af Boergeden, er, at der går nørderi i den, siger Brian B. Nielsen, som anslår, at der i dag er omtrent 200 besætninger af Boergeder i Danmark.

- Vi synes, det er vigtigt at få fortalt historien - også for at vi kan bevare Boergeden og styrke den som race i Danmark, slutter han.