Lyt til artiklen:

Sådan får du en biodivers have

00:00
Hastighed: ???x
02:15

Abonnementsartikel

Tom Massey er en prisbelønnet designer og haveekspert, der brænder for biodiversitet. Få hans tips til, hvordan du kan give biodiversiteten et øjeblikkeligt løft.

1. Lad vildskaben gro

Lader du et område af plænen vokse vildt, så undgå så vidt muligt at trimme det. Skal det tæmmes, så klip max to gange på en sæson - om sommeren og i løbet af efteråret.

Artiklen fortsætter efter annoncen

2. Udskift græsplæne med enggræs

Enggræs er en blanding af græstørv og en masse vildtvoksende planter og blomster, der booster biodiversiteten. Plant som frø eller læg i baner i stil med rullegræs.

rich-media-2
Skab en oase for biodiversitet i din egen have. Pressefoto.

3. Brug mange forskellige planter

Når du udvider antallet af plantearter i din have, er du med til at skabe en oase for biodiversitet. Tænk i en lang blomstringsperiode, så bestøvere kan smæske sig længst muligt.

4. Læg løg til forår og efterår

Løgplanter er en billig måde at øge diversiteten på. Plant både forårs- og efterårsblomstrende løg og gerne løg, der blomstrer efter hinanden, så du forlænger blomstringsperioden.

5. Eksperimenter med designet

Leg med designet af vildskaben. Lad fx "øer" af græs omkring træer stå tilbage, skab stier gennem langt græs til åbne områder, eller prøv at skabe en labyrint.

6. Undgå kemikalier

Kemiske pesticider og gødning rammer mere end de tilsigtede planter og skadedyr og kan derfor skade biodiversiteten. Brug hjemmelavet kompost eller organisk foder, hvis du har brug for at gøde din have.

Artiklen fortsætter efter annoncen

7. Inviter rovdyr ind i haven

Når du efterlader områder med læ - fx langt græs, kunstfærdigt stablede træstammer eller en lille dam - lokker du rovdyr til. Og de elsker at spise uvelkomne gæster som bladlus og dræbersnegle.

8. Høst regnvand

Opsaml gerne regnvand til at vedligeholde din vilde have i de tørre sommermåneder. Du kan gå all-in med et regnvandsanlæg, eller du kan blot stille spande ved nedløbsrørene.