Lyt til artiklen:

Suveræn klipning med joystick

00:00
Hastighed: ???x
04:05

Abonnementsartikel

Der findes mange slags plæneklippere. Du kan få gammeldags skubbeklippere, Selvkørende- og robotplæneklippere, havetraktorer og zero-turn maskiner, og nu kan man altså også få aksial plæneklippere.

Og netop den sidstnævnte har vi her på FriGear netop haft fornøjelsen af at prøvekøre. Og der er ikke tale om en hvilken som helst plæneklipper. Det er nemlig den største og nyeste i rækken af Stigas klippere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Stiga Gyro 900e er navnet, og lad os sige med det samme: det er en plæneklipper med format.

Gyro 900e er i virkeligheden en zero-turn maskine, hvor styrestængerne er erstattet af et joystick, der stuyrer maskinen via producentens egenpatenterede Direct Drive system.

rich-media-3
Maskinens hjerte er det præcise joystick. Foto: Jørgen Ahler.

Integreret batteri

Stigas topmodel er naturligvis batteridrevet, men i modsætning til andre, så er batteriet integreret i maskinen. Det betyder, at man ikke umiddelbart selv kan skifte batterier, men til gengæld så holder det indbyggede ifølge Stiga batteri til minimum 500 fulde opladninger, hvilket ved ugentlig brug svarer til omkring 10 år - uden effektforringelse.

Maskinen slår græs i 125 centimeters bredde, og det sker med tre fritroterende knive, der hver især er drevet af en elektrisk motor, der yder 1,5 kilowatt. Den har bagudkast og kan forsynes med multi-klip.

Alle indstillinger foregår via et display, der er monteret i venstre armlæn. Her er der nem adgang til maskinens tre forskellige køreindstillinger: langsom, mellem og hurtig - op til 13 kilometer i timen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-5
På venstre armlæn sidder display med adgang til alle indstillinger. Foto: Jørgen Ahler.

Autovalg af knivhastighed

Det samme gælder for de tre forskellige klippeindstillinger, hvor man kan vælge mellem Eco, auto og boost. Eco giver den mest økonomiske klipning i græd uden udfordringer. Ved autoindstilling lader man maskinen løbende selv vælge, hvor mange omdrejninger, knivene skal rotere med, og endelig er der boost, hvor man sætter fuld knald på.

Omdrejningstallet går fra 2.800 til 3.200 i minuttet.

Endelig er der batteriet. Her er der tale om et 48V lithium-ion batteri med 105 Ah og en effekt på 7,6kW. På en fuld opladning kan det klare klipning af op til 13.000 kvadratmeter, så med andre rod er der tale om en klipper, der virkelig kan arbejde.

Stiga oplyser, at deres test viser, at batteriet kan klare op til 500 fylde opladninger uden at miste effekt. Det svarer til næsten 10 års ugentlig maskinbrug.

rich-media-6
Klipperen slår græs med tre fritroterende knive, der drives af hver sin elektriske motor. Foto: Jørgen Ahler.

Komfort

Vores første oplevelse af Gyro 900e var en uhyggelig god komfort. Det luksuriøse sæde kan selvfølgelig indstilles ved benlængde og affjedring og sammen med en fleksibelt armlæn, der lader hånden hvile roligt på joysticket, gør det arbejdet til en fornøjelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vi testede maskinen flere forskellige steder: en kringlet have, en firkantet regelmæssig plæne og hen over en skramlet marksti.

Som med næsten alle moderne plæneklippere, var der ikke en finger at sætte på klipningens kvalitet - uanset om der var tale om langt og tykt græs eller almindelig plæne. Men der hvor den gjorde sit store indtryk var ved luksusfølelsen af at sidde roligt og behageligt og styre klipningen med minimale bevægelser med den ene hånd, mens den anden hvilede roligt ved display-armlænet.

Konklusion

Stiga Gyro 900e er en maskine, der er beregnet til store arealer. Det betyder dog ikke, at den ikke er guld værd i en almindelig have, især en kringlet have med masser af forhindringer. Bredden på maskinen kræver selvfølgelig, at der er lidt plads, men til gengæld så kan den jo vende på en tallerken.

Lydniveauet er tilpas lavt til at gøre arbejdet til en ren fornøjelse, og alt i alt er der tale om en ganske uovertruffen klipper.