Lyt til artiklen:

Flere kvinder vil være beslagsmede

00:00
Hastighed: ???x
02:03

Abonnementsartikel

Kvinderne er på vej ind i de traditionelle mandefag, viser netop offentliggjorte tal fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Det mærker de nu på erhvervsskolen Hansenberg i Kolding.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Her uddanner de blandt andet beslagsmede, og for første gang nogensinde, er der nu flere kvinder end mænd på hovedforløbet. En de kvinder, der har fået øjnene op for uddannelsens kvaliteter, er Dea Høm.

- Da jeg var under uddannelse hos gardehusarerne i Slagelse, troede jeg også, at beslagsmed-faget kun var for mænd. Men det billede fik vores faste beslagsmed hos husarerne ændret, og så kom jeg i lære her hos Jesper Krogsgaard i Hirtshals. Fra mange mestre hører jeg nu, at vi piger er mere grundige og perfektionistiske. Det giver tilfredse kunder, og mange flere vil gerne tage kvinder i lære. Måske er vi flere kvinder end mænd i faget om 10-15 år, siger Dea Høm.

Omtanke og finesse

Kjetil Hansen er formand for beslagsmedesektionen i Tekniq Arbejdsgiverne. Han har selv uddannet en kvindelig svend i sin virksomhed - og har netop nu også en ny ung kvinde i lære.

- De seneste fem år har en række skrappe kvindelige lærlinge virkelig vist vejen. De har måske ikke drengenes råstyrke, men så kommer de med omtanke, finesse og en sund tilgang til at sige fra eksempelvis over for en opgave med en ustyrlig hest. Deres arbejde og indsats som lærlinge har nok overbevist de lidt mere firkantede mestre om, at det er en god ide at tage kvinder ind som lærlinge, siger Kjetil Hansen.

Selvom kvinderne er på vej frem, så er der stadig langt flere elever af hankøn på uddannelserne i installationsbranchen- og metalindustrien.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Af samme grund har Tekniq Arbejdsgiverne for nylig lanceret projektet "Flere faglærte kvinder", der har til formål at tiltrække og fastholde flere kvinder til brancherne.