Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Spændende nyheder konkurrerer om guld, sølv og bronze
I tiden frem til Landsskuet bringer fritidsmarkedet.dk omtaler af de nyheder, som er kandidater til konkurrencen om Landsskuets Nyhedspris, der ligesom sidste år vil blive uddelt i forbindelse med den officielle åbning af Landsskuet.
Åbningen foregår den 29. juni klokken 12.00 med blandt andet taler i Store Ring midt på Landsskuepladsen i Herning.
Landsskuets Nyhedspris 2022 tildeles som tidligere år tre nyheder fra udstillere i maskin- og produktudstillingen på Landsskuet.
Nyhederne tildeles henholdsvis guld, sølv og bronze på baggrund af en vurdering af en dommerkomité, som blandt andet består af aktive landmænd og en teknikkyndig journalist fra Maskinbladet.

Kriteriet for pristildelingen er, at nyheden vurderes at have størst aktuel nyhedsværdi for landmænd. Det er nyheder, som landmanden har lyst til at høre nærmere om på standene, ligesom han vil anbefale andre at besøge standen.
Kriterier som arbejdsmiljø- og sikkerhed, brugervenlighed samt økonomi for brugeren spiller også ind på bedømmelsen. De tre vindere får et diplom.
Nyhedspris 2023 uddeles i samarbejde mellem Landsskuet og Maskinbladet.