Lyt til artiklen:

Tre genveje til ferievanding

00:00
Hastighed: ???x
02:53

Abonnementsartikel

Det er ikke altid, at det er muligt at få en bekendt eller familiemedlem til at passe hus- eller haveplanterne, når man er på ferie.

Men heldigvis er der andre løsninger.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Gardena lancerer nu tre forskellige løsninger til automatisk vanding, når du er væk i længere tid. Og det er både til de små og store haver.

rich-media-2
Aquabloom er til altaner og terrasser. Pressefoto.

Solcelledrevet vandpumpe

Til altanen eller terrassen er der sættet AquaBloom. Her kan man genbruge opsamlet regnvand til automatisk at vande potter og planter på altan og terrasse.

Man skal bare fylde en spand med (regn)vand, hæng eller stil hovedenheden på et solrigt sted, og montér den tilhørende drypslange til op til 20 planter.

AquaBloom er en 2-i-1-løsning, der består af en solcelledrevet vandingscomputer, hvor du indstiller vandingstid; og en pumpe, der sender vandet ud til planterne.

Solpanelet på vandingscomputeren genoplades, når solen skinner. Driller den danske sommer, er AquaBloom udstyret med batterier, så det kan holde sig kørende også i overskyet vejr.

Artiklen fortsætter efter annoncen

AquaBloom er desuden lavet af over 80 procent genbrugsplast.

rich-media-4
Planterne vandes lige nøjagtig, hvor der er brug for det. Pressefoto.

Udvidet selvvanding

Med drypvandings-system Micro-Drip kan du optimere vandingen i både store og små haver. Hver enkelt dråbe vand drypper ned i jorden præcis dér, hvor der er behov for det, og intet vand går til spilde.

Du monterer vandingscomputeren Select på din vandhane og trækker en almindelig haveslange til vandingsområdet. Her opsættes den lille basisenhed, der regulerer vandtrykket, og den forbindes derefter med hoved- og fordelingsrør, drypslanger og dyser til alt fra stauder, buske og hække til køkkenhave, drivhus og plæne.

Når systemet er installeret, indstiller du vandingen på vandingscomputeren, og hvis du ønsker en endnu mere økonomisk vanding, så kan du supplere med jordfugtighedsmåler.

rich-media-5
Via Gardenas app kan du indstille, hvornår og hvor ofte dine planter skal vandes. Pressefoto.

Fuldautomatisk mobilstyring

Med det sidste system går du all-in på drypvanding og muligheden for at kunne styre vandingen uanset, hvor du er og samtidig opnå den mest økonomiske vanding.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Her kobler du Micro-Drip-Systemet til en app-styret vandingscomputer og tilhørende gateway.

Via Gardenas app kan du indstille, hvornår og hvor ofte dine planter skal vandes. Du kan også bruge stemmestyring og forbinde smart systemet med Alexa, Apple HomeKit eller Google Home.

Er det danske sommervejr en våd fornøjelse, kan du med fordel tilføje smart sensoren, som udover måling af jordens temperatur og fugtighed, også tager højde for vejrudsigten.

Vandingsskemaet for smart vandingscomputeren justeres herefter automatisk efter behov, og på den måde undgår du selv det mindste vandspild.