Lyt til artiklen:

Minitraktor med masser af muskler

00:00
Hastighed: ???x
03:44

Abonnementsartikel

Store landbrug har brug for store traktorer, mindre landbrug for klassen mindre, og fritidslandbrug har ofte kun brug for en traktor, der kan lige nøjagtig, hvad der er brug for, så man ikke skal betale for fantastiske features og glimrende GPS-muligheder.

Og det er lige nøjagtigt, hvad Kubota leverer med deres minitraktor model EK1-261.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men lidt om mintraktoren oprindelse, for det er ikke en helt almindelige Kubotatraktor.

For et par år siden investerede Kubota i den indiske producent Escort, som siden 1944 har produceret masser af maskiner til landbruget.

Blandt producentens mange maskiner var en minitraktor, som Kubota indså var ideel til det europæiske, og ikke mindst det nordiske marked, men for at leve op til Kubotas kvalitets krav, skulle maskinen gennem en lang række forbedringer - faktisk omkring 30 ændringer.

Derfor har det taget lidt tid fra overtagelsen af Escort, til den nye Escort Kubota EK1-261 er at finde på det danske marked.

Men det er den nu.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-4
Escort-Kubota EK1-261 kommer med en 24 hk/18KW vandkølet Mitsubishi-dieselmotor med 3 cylindre. Foto: Jørgen Ahler.

Lille, men stærk

Der er tale om en minitraktor, der trods sin mindre størrelse er beregnet til at udføre for eksempel, græsklipning, landskabspleje og let jordbearbejdning.

Traktoren kommer med en 24 hk/18KW vandkølet Mitsubishi-dieselmotor med tre cylindre. Den er naturligvis Stage 5-certificeret, hvilket betyder, at den lever op til alle de nye miljøkrav.

Med en længde på cirka 2,6 meter og en bredde på lidt over en meter er den perfekt til steder, hvor man ikke har de store opbevaringsmuligheder. Men selv om den er lille, så løfter den 750 kilo bagtil, og den har mulighed for frontlæsser og træk.

Den har desuden både to- og firhjulstræk og selvfølgelig differentialespærre, der kan slås til og fra med en tryk med foden.

Hertil kommer features som 540/540E PTO, mekaniks gearkasse med ni gear frem og tre tilbage samt dobbelt virkende hydraulik. Og hvis nogen tænker; hvad er 540E PTO, så er det en besparende PTO, man kan slå til, hvis man ikke har brug for alle kræfterne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-6
Maskinen har tre køre-modes: L, M og H. Foto: Jørgen Ahler.

Ren mekanisk

Escort Kubota EK1-261 er som nævnt en mekanisk maskine, hvilket betyder, at man lige skal vænne sig til gearskiftet, koblingen og så videre. Som det i øvrigt gælder for de fleste mekaniske maskiner.

Men når man efter en halv times tid har det hele nede, kan man begynde at glæde sig over et lille muskelbundt, der gør hvad man beder om uden at protestere.

Den er fantastisk nem at arbejde med, især gør servostyringen den lille traktor til en drøm at køre.

Den er udelukkende udstyret med de ting, man har brug for, hvilket til gengæld gør det digitale display enkelt og nem at overskue.

rich-media-7
Det digitale display har, hvad man skal bruge - og ikke mere. Foto: Jørgen Ahler.

Konklusion

En af de ting man umiddelbart lægger mærke til ved den lille Escort-Kubota er, at den er ufattelig nem at stige op i og af igen. Stængerne til gearskifte og de tre køre-modes er placeret, så man umiddelbart bare smutter forbi og sætter sig i det rimeligt luksuriøse sæde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det næste, der springer i øjnene, er, at selv om maskinen er lille, så har den masser af muskler. Ikke til de store krævende landbrugsopgaver, men til det fritidslandbruget eller gartnerier, mindre skovbrug og deslige.

Den har rigtigt mange anvendelsesmuligheder, og ikke mindst, så gør den mekaniske opbygning maskinen nem og prisbillig at vedligeholde.