Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Denne dims hjælper med at holde styr på ulven
Ulvens færden har i den grad optaget danskerne det sidste årti.
Det vakte også jubel, da det i december sidste år - for første gang - lykkedes at sætte et GPS-halsbånd på en ulv i Danmark. Men tre måneder senere røg signalet.
Og GPS-sendere, der går døde eller flade før tid, er et hyppigt problem og en kilde til frustration blandt forskere, som gerne vil følge pattedyr gennem længere perioder.
- Når du studerer dyr med GPS-teknologi, er den største begrænsning evig og altid batteriet. Det er enormt frustrerende. Som regel lykkes det højest at følge et dyr i få måneder, før senderen går død, siger biolog og postdoc Rasmus W. Havmøller fra Københavns Universitet i en pressemeddelelse fra universitet.
- Men tit er det vigtigt at kunne følge et dyrs færden i længere tid, som i tilfældet med ulve i Danmark. Derfor har vi brug for en mere pålidelig energikilde, siger han.
Virker hele dyrets levetid
Sammen med forskerkolleger fra Københavns Universitet, Max Planck Institute of Animal Behavior og DTU har han udviklet en batterifri GPS-enhed, som netop kører på kinetisk energi - altså den energi, der bliver genereret, når dyret bevæger sig.
- Og det virker sgu. Den fungerer på den måde, at jo mere dyret bevæger sig, jo mere energi genererer den, og jo flere beskeder med GPS-lokaliteter sender den. Medmindre udstyret går til, virker den i hele dyrets levetid, fortæller Rasmus W. Havmøller.
- Samtidig vejer den kun 150 gram, hvilket er væsentligt mindre end de fleste andre GPS-sendere, så den også kan monteres på små pattedyr, siger han og tilføjer, at prisen er under en tiendedel af de traditionelle GPS-halsbånd, der står til 25.000-30.000 kroner stykket.
I brug til rewilding
Lige nu sidder senderen, som forskerne har døbt "KineFox", på en af Naturstyrelsens heste på Langeland - og der har den indtil videre sendt data om hestens positioner i et halvt år. Derudover er enheden blevet testet på hunde og en bison.
Problematikken om manglende tilsyn med de dyr, der bliver sat ud i naturen har skabt hed debat i de seneste år, og rewilding er et af de områder, hvor forskerne ser, at GPS'en kan gøre en forskel.
Et af de områder hvor forskerne ser, at GPS'en kan gøre en forskel er rewilding. Forvaltere kan få et praj om dyrenes tilstand gennem deres aktivitetsmønster, fordi GPS-enheden også har et såkaldt accelerometer indbygget, der måler hvordan dyrene bevæger sig.
- Der er lavet studier på køer og grise, der viser, at de begynder at bevæge sig på en anden måde, når de bliver syge, siger Rasmus W. Havmøller.
- På den måde vil man formentlig også kunne fortælle noget om dyrenes sundhedstilstand. Og det betyder jo, at man kan leve op til lovgivningen om tilsyn, uden at du skal have folk ud hver dag og finde dyrene og tilse dem, siger forskeren.
Planen er at langtidsteste GPS-enheden på endnu flere dyrearter - også truede arter hvor der ikke er så meget viden om. Lige nu er Rasmus W. Havmøller og hans forskerkolleger i kontakt med flere interessenter om netop det.
Den videnskabelige artikel om forskningen er udgivet i tidsskriftet PLoS ONE.
