Lyt til artiklen:

Endnu flere strande med fremragende badevand

00:00
Hastighed: ???x
01:44

Abonnementsartikel

Denne sommer er der næsten 100 procent garanti for badevand af bedste kvalitet.

Det viser den nyeste badevandsrapport fra EU's Miljøagentur.

Artiklen fortsætter efter annoncen

94,3 procent af de danske strande har fremragende badevand. Året før var tallet 91,9 procent.

Læs badevandrapporten

Badevandsrapporten er baseret på 9.448 vandprøver fra 1.093 strande ved havet og søer i sommeren 2022.

Resultatet viste, at hele 980 strande har fremragende badevand (mørkeblå på kortet nedenfor), 42 strande har godt badevand (lyseblå), seks strande har tilfredsstillende badevandskvalitet (grøn) og kun tre strande har dårligt badevand (rød).

Find din egen strand

Artiklen fortsætter efter annoncen

Danmark i EU's top fem

Målt på badevandet indtager Danmark en topplacering i EU.

Kun Cypern, Østrig, Grækenland og Kroatien ligger højere på listen, hvor Danmark og Malta deler femtepladsen. Placeringen er en plads bedre end sidste år. Se figuren nedenfor.

Kolby Kås Campingplads (Samsø), Filmtorvet i Holbæk (Sjælland), Sillerslev Sommerhusområde (Morsø) og Amager Sydstrand er eksempler på strande, der i år er rykket op i kategorien med den bedste badevandskvalitet.

De tre strande med dårlig badevandskvalitet er Hjarbæk Fjord, Bork Havn og Vandet Sø (øst). På disse strande skilter kommunerne på stranden og fraråder eller forbyder badning.