Lyt til artiklen:

Danmarks Ferguson Museum annullerer salg

00:00
Hastighed: ???x
02:50

Abonnementsartikel

Med omkring 200 små, grå, Ferguson'er, har Danmarks Ferguson Museum i Stourup ved Juelsminde verdens størstes samling af Ferguson'er.

I foråret meddelte ejeren, Henrik Nielsen, at han på grund af sit helbred var nødt til at sælge både sin gård og museet. Men de planer er nu droppet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Årsagen er den kæmpe opbakning, han har fået fra både nær og fjern, efter det blev kendt, at han var nødt til at sælge.

- Det er jeg meget glad og taknemmelig for, siger Henrik Nielsen i en pressemeddelelse.

Han fortæller, hvordan han både har oplevet meget værdifuld sympati og empati, men også konkret opbakning i form af økonomiske sponsorater og frivillig hjælp.

- Det vil sige, at jeg nu kan blive boende samtidig med, at jeg kan slappe mere af og nyde tilværelsen, mit museum og mine maskiner. Det glæder jeg mig til, og jeg er meget taknemmelig for, at det kan lade sig gøre, siger han.

Verdens største Ferguson-samling til salg

Se også:

Verdens største Ferguson-samling til salg

Desuden var der i år det første mærkbare overskud efter Ferguson Dagene nogensinde, og det betyder, at Henrik Nielsen nu har fået mulighed for at ansætte en person til at gøre alt det fysiske, daglige arbejde, som ejeren af museet ikke selv kan holde til længere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg er nærmest blevet kimet ned de seneste par måneder af folk, der spørger mig, hvad der sker, om jeg har fået solgt, eller om jeg er tæt på, og om de kan gøre noget for mig.

Familiefeststemning på de sidste Ferguson Dage

Se også:

Familiefeststemning på de sidste Ferguson Dage

- Jeg er meget taknemmelig berørt af al den venlige opmærksomhed, jeg har fået, men det er også hårdt for mig, at skulle tage telefonen og svare på mange af samme ting flere gange om dagen, så jeg håber, at det stilner af nu, siger Henrik Nielsen, der fortæller, at de seneste måneder har været en meget stressende tid.

Behøver ro nu

Stress er kendt for at forværre sygdommen Parkinson, som Henrik Nielsen lider af. Derfor appellerer han til, at han fra nu af bliver mødt med færre spørgsmål.

- Jeg har brug for ro nu. I respekt for det og i respekt for den løsning, jeg har fundet og de personer, der hjælper mig, men som ikke ønsker offentlighed omkring sig, appellerer jeg til folks forståelse for, at jeg nu behøver tid og ro til at indtage min nye rolle på museet.

Henrik Nielsen understreger også, at dem der tror, de kan benytte lejligheden til at købe en billig traktor, kan godt tro om igen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- For jeg oplever også, at nogle få af dem, der ringer, tilbyder at "hjælpe" mig med at købe en traktor, som de gerne vil have for det halve af det, den er værd. Sådanne opkald skuffer mig. Det er ikke at hjælpe mig. Tværtimod, og det vil jeg gerne have mig frabedt fremadrettet, siger Henrik Nielsen.