Lyt til artiklen:

Så meget koster det at eje en hest

00:00
Hastighed: ???x
03:20

Abonnementsartikel

En god allround hest til ridebrug har en købspris på omkring 50.000 kroner.

Men inden du bestemmer dig for at købe en hest, er det en god idé at overveje de faste månedlige udgifter, som følger med det at have en hest.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det gør Agria Dyreforsikring opmærksom på i en pressemeddelelse.

En af de store udgifter er blandt andet opstaldning med mulighed for undervisning. En anden stor udgift er en sadel, som er vigtig at få korrigeret hvert år, da hesten hele tiden ændrer sig.

Men det er ikke de eneste faste udgifter, som følger med hesten.

Foder og strøelse

Når det gælder foder, afhænger prisen af mængden og kvaliteten. Heste er alle forskellige og kræver tilpasset foder alt efter størrelse og alder, så dens knogler, muskler og pels kan blive vedligeholdt.

Nogle heste har måske også brug for kosttilskud for at holde sig sunde og raske.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Barfodshestens arbejde er mere effektivt

Se også:

Barfodshestens arbejde er mere effektivt

Strøelse er der mange typer af med forskellige egenskaber. Den mest brugte er halm, men træpiller og spåner fungerer også som strøelse. Der kan dog være stor forskel på sugeevne, evnen til at indkapsle lugt og på komposteringstiden.

Det betyder også meget for valget af strøelse - og i sidste ende prisen - hvor mange timer i døgnet hesten bruger i stalden, og hvordan luftkvaliteten er i stalden. Det afgør nemlig mængden af strøelse, der er behov for.

Det lille føl med metalhoven

Se også:

Det lille føl med metalhoven

Det rigtige foder er vigtigt for hestens sundhed, og det samme er strøelse. Forkert strøelse kan lede til luftvejssygdomme og hovproblemer, og det forkerte foder kan lede til dårlig form og generelle helbredsproblemer.

Forsikring ved sygdom

Selvom hesten både får det rette foder i maven og har den rigtige strøelse i boksen, kan det svært at undgå, at hesten på et eller andet tidspunkt skal forbi en dyrlæge.

Regninger fra dyrlæger kan ofte løbe op i mange tusinde kroner, og derfor kan en forsikring af hesten være en god idé. Eksempelvis kan kolik en lørdag aften med indlæggelse og eventuel operation for tarmslyng koste omkring 50.000 kroner, oplyser Agria Dyreforsikring.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Diverse udgifter

Når der først er sat flueben ved foder, strøelse og opstaldning, er der stadig en del udgifter tilbage, som hører under diverse. Men de fleste af dem er valgfrie.

Blandt andet kan det være, at du mangler rideudstyr. Dertil kommer udgifter til kurser, ridelejre, stævner og eventuel behandling af hest og rytter med massage, kiropraktik eller fysioterapi.

Et dyr med mange poster

Når alt kommer til alt, varierer prisen for at være hesteejer meget. Det kommer an på, hvor du bor, hvilken hest du har, og hvor mange penge du har lyst til at bruge på hesten.

Hovbylder hos heste kan forebygges

Se også:

Hovbylder hos heste kan forebygges

Ifølge forsikringsselskabet peger undersøgelser på, at hesteejere i Danmark i gennemsnit bruger omkring 4.000 kroner om måneden på at have hest. Der er dog store udsving.

Det højeste beløb om måneden er cirka 10.000 kroner og det laveste 3.000 kroner.